Au Revoir Simone

Umiddelbart kunne man godt tro, at Au Revoir Simone var et forsøg på en pige-synth-trio fra et kunstnerkollektiv i Berlin, der kom et år for sent på den med uskyldige keyboard-ballader og naivistiske festsange. Så lytter man pladens otte numre igennem en gang til. Og én gang til. Og mens foden begynder at vugge, og man læser, at de tre piger såmænd er fra Brooklyn, begynder det at gå op for en, at gruppen er langt behageligere selskab end frygtet.

Du tager 100 gram Tiger Tunes, 50 gram Air, en teskefuld Ladytron og krydrer med en smule Saint Etienne og lidt Fischerspooner. Rør derefter godt rundt og sørg for at smage efter – en sødme med eftersmag af melankoli, ikke sandt?

De tre New Yorker tøser forstår at udnytte deres Casio-keyboards og den gamle trommemaskine på overraskende variende vis. Gode temposkift mellem pladens melodier, der vil vidt omkring i stemninger og formår at løfte den opgave.

Ud over at sige farvel til Simone, burde de tre piger dog overveje at tage afsked med de til tider lige lovlig simple melodi-stykker, hvor lyrikken er repeterende. Der er da noget kært over deres Søde-Lotte gentagende “where you go, is where I want to be”, men som sagt er toget altså for længst kørt, hvad angår det naive, 80’er-inspirerede og minimalistiske electro-univers.

Så fungerer det straks bedre, når gruppen tør at være mindre kitschede, som i åbneren ‘Through the Backyard’. Eller den fremragende ‘And Sleep Al Mar’, der lyder som en kvindelig pendant til Air, da de slog igennem med ‘Moon Safari’-pladen.

‘Verses of Comfort, Assurance & Salvation’ er generelt en rar lille sag, der lever udmærket op til titlen, og mens den står og bager, dufter der dejligt i huset.