Jan Jelinek

Med sit seneste udspil lægger Jan Jelinek sig op ad den tyske krautrock-tradition fra 1970’erne. Dengang den såkaldte ‘kosmiske musik’ var varemærket, og målet var at skabe musik bestående af luftige vibrationer frem for almindelig jordisk rock. Blandt eksponenterne for genren var bands som Kosmische Kuriere og Popol Vuh, der blandt andet eksperimenterede med tidligere Moog synthesizere. Og med det markante aspekt af meditation, som ‘Kosmischer Pitch’ har over sig, er det til at spore på inspirationen. Roen er i højsædet, grænser synes at flyde ud og strukturer forsvinder.

Det er netop i dette svævende univers, at Jelinek viser sit format. Som de færreste formår han at skabe harmoni og struktur i de melodier, der for lytteren kan forekomme lettere tilfældige. ‘Kosmischer Pitch’ er ikke et tilfældigt ambient album. Tværtimod vidner det om en kunstner, der formår at holde en klar og gennemført stil fra start til slut.

Blandt virkemidlerne er loops og flere lag i opbygning af numrene, der løfter musikken op på et højere og mere eksperimenterede niveau. Han spiller på flere strenge ved at bevæge sig rundt i et elektronisk univers, der spænder over electronica og mere electro-orienterede beats. Et univers, hvor der stilles krav til lytteren og indgyder til opmærksomhed og eftertænksomhed, og som samtidig har kvaliteten af, at kunne fungere som mere blød baggrundsmusik.