Johnny Boy
Man kan nå langt med en opsigtsvækkende titel. Tag nu for eksempel den engelske duo Johnny Boy. Sidste år udgav de singlen ‘You Are The Generation That Bought More Shoes and You Get What You Deserve’. Et mareridt af en titel for radioværter, men det var avisen USA Today ligeglade med. De udnævnte den prompte til ‘Single Title Of The Year’.
Nu er det ikke titler, der skal bedømmes her, men sange. Og dem er der faktisk ikke så få rigtig gode af på den selvbetitlede debut fra sangerinde Lolly og sanger Davo, som udgør Johnny Boy. Udgangspunktet er en ærkebritisk popmusik, men mikset med et væld af imputs, lige fra elektronisk 80’er-kitsch, 60’er-korharmonier, sød indiepop og kontant, skærende støj.
Man skal lige til at pege fingre af Johnny Boy for at have snuppet den legendariske trommerytme fra The Ronettes’ ‘Be My Baby’ i førnævnte ‘You Are The Generation That…’, men så åbner der sig pludselig et storslået poplandskab med trompeter, korsang, og kirkeklokker – og et uimodståeligt omkvæd, som tilfører den i forvejen barokke popsang en nærmest højtidlig og orkestral dimension. For pokker, hvor den sang fungerer!
De, som var oppe at ringe over Republica, vil helt sikkert også synes om den fodrappe ‘Livin’ in the City’, hvor sangerinde Lilly lyder som en kvinde, man ikke skal komme for tæt på. Hun råber/skriger teksten på en ‘girl power’-agtig facon, som Spice Girl som bekendt fik promoveret så godt og grundigt i 90’erne.
Herimellem fortsætter Johnny Boy med at vende og dreje sin hittepåsomme pop-musik. Hist og her roterer den dog en gang for meget, så man taber orienteringen i de urolige arrangementer. Men legesygen og de kreative uflugter i grænselandet mellem pop og avantgarde sikrer ‘Johnny Boy’ prædikatet: ‘En rigtig lovende debut’.