The Vines

Sammenligningen med og kåringen som Nirvanas arvtagere har fra den spæde start været australske The Vines’ lykke såvel som forbandelse. For bandet, og ikke mindst frontmand Craig Nicholls, har fået usvigelig meget omtale og opmærksomhed på den konto, men de har aldrig kunne indfri forventningerne til fulde.

The Vines er i og for sig bare endnu et rockband, der trækker på 60’ernes punkscene. Det viser australierne endnu engang bl.a. på ‘Anysound’ og førstesinglen ‘Don’t Listen to the Radio’ på det tredje album, ‘Vision Valley’.

Australienerne har dog måtte kæmpe med mere end sammenligningerne. Nicholls blev i 2004 diagnosticeret med det autistiske Asbergersyndrom. Så meget for humørsvingninger og smadrede guitarer. Men bandet kører stadig i samme gear, og Nicholls komponerer fortsat. De fleste af hans sange er lige under eller omkring de to minutter lange. Det er lige på og hårdt – også i de stille stunder, og der fungerer det bedre.

‘Take Me Back’ reflekterer over livets rejsetrang ud og længslen hjem, ‘Candy Daze’ dirrer af sommerglæde, mens titelsangen rammer en mere alvorlig tone, som klæder Nicholls. Så meget for højdepunkterne, der trods alt ikke tårner meget højere end en bjergetape i Danmark. The Vines virker på vej og ældre, men der er stadig for meget teenagerock og postgrunge i de unge årer. Det irriterer snarere end løsner op, når bandet faktisk også viser, at det kan andet og mere.