Big Bombastic Collective

Det sprutter i mange retninger, når man tager låget af debuten fra dette bombastiske dansk-svenske kollektiv. Svensk skrålesang kæmper i lydmanegen med jazzede postrock-improvisationer, støvede ørkenguitarer, og elektronisk blip-blop. Bandets særegne rockbesætning består af trombone, trompet, guitar, elbas, kontrabas og trommer, og stort set alle mand enten råber eller synger med.

Den livsglade galskab bag kollektivets foretagende er dog ikke altid lige smittende, men et nummer som ‘Men jag känner ingenting’ skal nok få rusket rå fællesskrål ud af bandets livepublikum. Dejlig skævt og skingert sungne linjer som ‘Jag kann knylla med en elefant’ besvares her brølende af råbekorets ‘Men jag känner ingenting’, mens bas, blæs og trommer holder et iørefaldende rocket groove i kog. Nummeret udvikler sig senere til en herligt støjende, atonal allemands-improvisation.
Bandets brogede udtryk byder også på den vellykkede ballade ‘Bara vara snäll’, hvor en tostemmig basgang sammen med blæserne lægger en smukt flydende melodi under den finurlige lille sang.

Men på trods af den store iderigdom og spilleglæde, man fornemmer i albummets virile virvar, mangler bandet ofte evnen til at skrive de gennemført fede numre. Ideerne snubler tit over hinanden, og improvisationerne trækkes gerne lidt for langt, hvilket sikkert fungerer fint live, men ikke står distancen på et album beregnet til genlytninger.