Great Lake Swimmers

For fire år siden indspillede Tony Dekker sit første album under navnet Great Lake Swimers i en tom og forladt kornsilo i Canada, kun flankeret af sin akustiske guitar, og den rungende stilhed, der fulgte med det store rum. Derefter fulgte ‘Bodies and Minds’, hvor Dekker nu var blevet tilpas selvsikker nok til at prøve sine sange af med både el-guitar, banjo, trommer og bas. Nogen mur af feedback fik vi ikke, men bare en lille smule strøm var nok til at stive genertheden lidt af, uden at den charmerende skrøbelighed gik tabt.

Således møder vi også nu et orkester, der bedst kan beskrives som en svagbørnskoloni for musikalsk begavede børn. Tony Dekker lyder stadig som en, der mest af af alt har lyst til at krølle sig sammen i stortrommen, men som altid får han omsat denne næsten krøblende forsigtighed til en række fandens smukke sange, der svæver langsomt gennem sommernatten, ind og ud af røgen fra de brændte snobrød.

Hjertegribende er det i hvert fald, men Tony Dekker er også begyndt at genbruge de samme virkemidler om og om igen. ‘Ongiara’ lyder som snydt ud af næsen på det forrige album, og derfor begynder man at stille spørgsmål til størrelsen af Tony Dekkers ambitioner. Han har allerede perfektioneret sit udtryk, det skal der ikke være nogen tvivl om, men nu ligger tricket i at vise, at han også tør udfordre det.