Øresund Space Collective

Her er et band der tager deres navn seriøst. Faktisk er Øresund-betegnelsen lidt snæver for det ni mand store kollektiv, for udover danske og svenske medlemmer er der også amerikanere imellem. Og rummet begrænser sig ikke kun til mågernes territorium over det gråblå farvand. Nej, vi taler her om det kosmiske rum. Øresund Space Collective spiller nemlig spacerock, som man gjorde det i halvfjerdserne med masser af udsyret, simrende guitar og spacy synthtoner, der gerne panorerer fra side til side i en evigt fremaddrivende, magelig rus.

Og det er lige det med det magelige, der er pladens helt store svaghed, for ja, det er et forbandet velspillende og sammenspillet band, men hvad vil de andet end at koge? Der er masser af varieret gentagelse, men man venter på det frådende rockbrøl, som aldrig kommer. Langt hen ad vejen lyder albummet mere som easy listening for syrehoveder.

Da der i starten af albummet bliver fadet op for et nummer, der allerede er i gang, får man fornemmelsen af et kontinuum. Albummet kunne passende have sluttet med at fade ned, hvilket ville give fornemmelsen af at have fået et udsnit af et evigt nummer, men den illusion bliver ødelagt af opdelingen i numre. Og derfor virker det som om, bandet ikke helt har nogen ide, om hvor de er på vej hen.