Jeffrey Lewis
De agiterede anarkisme. De anfægtede Thatcherismen, ulige kønsroller, forbrugssamfundet og krig. Med aggressive guitarer, hidsig vokal og skarpe tekster var Crass punkbandet, der hovedrystende gennemskuede punkscenens mistede idealer. »The social elite with safety pins in their ears«, råbte Crass iagttagende i sangen ‘Punk Is Dead’ fra debutalbummet, ‘Feeding of the 5000’ fra 1978.
Jeffrey Lewis er vokset op i anti-folk-skolen, og har beundrende indspillet et album med 12 Crass coverversioner. Sandsynligvis har deres voldsomme flyd af ord, været et sus for Lewis, der som få evner at snublende kringle en storm af ord ind i en sanglinie. Den akustiske og velproducerede stil forvandler sangene til radikalt anderledes versioner, men Lewis fremhæver derved brillant de uhyre relevante og stadig aktuelle tekster. Jeg har aldrig hørt en plade, som lykkes så godt med denne type ambitiøse projekt. Man behøver ikke, at kende Crass for at nyde den, men lyttere vil uden tvivl få vækket nysgerrigheden til at opspore originalerne.
Al nerve og vrede hos Crass er bevaret, men tænk at fatalistiske ‘End Result’, om systemets krænkelse af individet, gemte på så rørende skønhed. Albumcoveret er interaktivt og indeholder også en serie om tegneserietegneren Lewis’ relation til Crass. Halvdelen af pengene går til velgørende formål, som ifølge Lewis hænger sammen med bandets politiske filosofi. Lad revolutionen starte!