A Kid Hereafter In The Grinding Light

Det var nok de færreste, der ville have gættet ud fra A Kid Hereafters legesyge popdebut. Men vi, der kender og har fulgt den kære Frederik Thaae, aka A Kid Hereafter, igennem årene, ved, at han har en skummel fortid i den mere ekstreme ende af den musikalske svømmepøl.

Og den side får lov til at bryde ud i fuldt flor og grynt på ‘A Kid Hereafter In The Grinding Light’, hvor Thaae med kapabel støtte fra venner med fortid i bl.a. Spectre, Traening og Düreforsög kaster sig ud i en musikalsk odyssé gennem alskens start-stop grindcore, ekstrem-metal, avantgarde-hysteri og pastiche-provokationer. De oplagte sammenligningspunkter er Napalm Death, The Dillinger Escape Plan og Mike Pattons surrealistisk inspirerede projekt, Fantômas – ikke mindst pga. albummets struktur, der med 30 numre på 31 minutter minder en del om Fantômas-debuten.

Kreativiteten og spontaniteten flyder uhindret gennem albummet, hvor den ene ide med en ADHD-lidende speed-freaks tålmodighed hurtigt efterlades til fordel for næste levende billede. Det er blændende udført og i momenter mestrer kvintetten faktisk denne type charmerende musikalske masturbation et godt stykke bedre end Mike Patton selv har gjort det i de senere år – og større kompliment fås vel næsten ikke.