Rasmus Nøhr

Med sin selvbetitlede debut fra 2004 og 2006-albummet ‘Lykkelig smutning’ fik københavnertrubaduren Rasmus Nøhr et solidt folkeligt gennembrud med sine ligefremme besyngelser af hverdagslige følelser iklædt simple poprockmelodier. Og med undtagelse af en mere indbydende og gennemarbejdet lydside så byder hans tredje fuldlængde ‘I stedet for en tatovering’ på mere fra samme skrivebordsskuffe.

Der lægges solidt fra land med den velturnerede, småmelankolske førstesingle ‘Alderspræsident’, om end en fejlcastet saxofonsolo hen mod slutningen slår skår i glæden. På ‘Tættest på’ hober sproglige banaliteter som »Verden er din, hvis du vil ha’ den« og »Orv, hvor er du smuk i stjerneskær« sig til gengæld op, så ens tæer danser tête à tête i hjemmeskoen.

Man får lidt af livsmodet tilbage med ‘Regnvejr’s fængende og urklassiske guitarpoprock med luft under vingerne i omkvædet, ligesom den afsluttende ‘Forår i Indien’ besidder en fin, diskret ømhed. Desværre opvejer det på ingen måde bommerter som den kække men svært kiksede flirt med disco på ‘Du lyser op’, ‘Louis’ trompet’s øllede røverhistorier iklædt uklædelig kolonihave-jazz og de gumpetunge sexmetaforer på ‘Slik’.