Pede B

Pede B er ikke længere bare ham, der vandt MC’s Fight Night. Nu er han ’tilbage for første gang’ med 16 skæringer, der skal etablere ham på den danske hiphop-scene. Ambitionerne er store, men det er, når armbevægelserne følger med, at albummet rejser sig. Bedst er de tunge numre, som ‘E.B.A.T.’ og førstesinglen ‘Mørket falder på’, hvor Pede B’s rap kommer til sin ret. Den geniale sample fra en 30 år gammel Melodi Grand Prix-sang i nummeret ‘Superstar’, hvor Per Vers gæster, viser desuden tydeligt, hvordan et kreativt omkvæd er vejen frem. Men som så ofte med danske hiphop-udgivelser er det lige ved og næsten, hvad angår kreativiteten.

Produktionerne holder, og Pede B har aggressivt flow, attitude og rapper til tider bedre end bare godt. Men når tempoet ryger ned, og Pede B læner sig tilbage, mister albummet nerve. Det er rigtig ærgerligt, for på halvdelen af albummet får vi hiphop, som de fleste vil nikke med nakken til. På flere numre leder beats og hooks tankerne hen på den måde, som DJ Babu lægger tracks til Dilated Peoples. Knivskarpt, og det holder.

Det lover godt for det album, som Pede B rapper om, at han kan lave: »Stik mig et års tid, og jeg’ sikker på / at jeg kan droppe en plade du ik’ ka’ sætte en finger på«. Det glæder jeg mig så til, for der bliver absolut vist gode takter.