Pelle Carlberg

Hvad der sker, når en svensk indie-popper sætter sig op i sin bjerghytte kun iført en guitar? Et bud er dette album fra Pelle Carlberg. Det er blød singer-songwriter-indie-folkpop og lugter lidt af kakkelovn og efterårshygge i træhytten.

Man skal dog lidt ind i albummet, for at stemningen rigtigt sætter sig på den flotte ‘Whisper’, hvor Carlberg helt nede i tempo hvisker sig igennem et let ekko, guitar og et klassisk fløjte-omkvæd – man kan nærmest se lejrbålet foran sig. Det afløses af en horn-intro, som kun svenskerne kan lave dem (se: I’m from Barcelona og nå ja, Bodebrixen), og ‘Animal Lovers’ bliver da også albummets bedste og mest festlige indslag.

‘Stockholm vs. Paris’ er ikke en brutal krig mellem to hovedstæder men derimod en lille, stille perle, der desværre også er albummets korteste nummer, sølle et minut og 14 sekunder. Og selvom resten af numrene ikke ligefrem skinner i øjnene, er det egentligt ikke fordi, at sangene er dårlige, men mere fordi man kommer til at kede sig lidt i længden.

Den tidligere Edson-forsanger er som sådan dygtig nok, men lider lidt under manglen på noget bedre materiale, for der er til tider lidt for langt mellem guldet. Men på den anden side er der dømt spandevis af varm kakao i ildens skær – og de kan nu et eller andet, de svenskere.