Deerhoof

»Bambi totters foot, tot tot tot tot tot«.

Man enten hader eller elsker hende. Med hendes skingre ungpige-røst og dadaistiske skriblerier kan ikke komme udenom Satomi Matsuzaki. Med sidste års ‘Friend Opportunity’ lagde San Francisco-bandets japanske sangerinde dog atonaliteten på hylden, mens resten af bandet sagde farvel til støjudladningerne. Den melodiske udvikling gjorde dem til en af nutidens mest spændende rockbands, og de fremragende takter fortsætter.

Vi befinder os stadig et sted mellem kantet indie-rock og udfordrende prog-pop, hvor alt er tilladt:
‘The Tears and Music of Love’ og ‘My Purple Past’ lyder, som vis AC/DC havde drukket en ordentlig spandfuld saké og besluttet sig for at spille smølende lofi-rock, mens ‘Buck and Judy’s uskyldige lyrik modstilles af musikkens foruroligende undertoner. Og når mændene i bandet tager mikrofonen på den inderlige ‘Family of Others’, er der ikke er et øje tørt.

Deerhoofs største slagkraft består i at altid holde lytteren på tæerne. Kan man forudse en Deerhoof-sangs forløb, er man synsk, og derfor er ‘Offend Maggie’ med sine 14 numre en stor mundfuld. Men det holder. Selvom en del af numrene er korte, er der ingen ligegyldige intermezzoer. Tag bare det halvandet minut korte titelnummer, der med nyfunden eventyrlyst og stor succes vover sig ud i vestafrikanske strenge-territorier.

Den åbensindede og ikke mindst tålmodige lytter har en stor oplevelse i vente. For som det så ofte gælder, så er det de sære, men alligevel pirrende album, der består holdbarhedstesten. Kig bare på din musiksamling – og gør derefter plads til endnu en potentiel fremtidsfavorit.