The Soundtrack of Our Lives

Her i de råkolde måneder er det godt med en varm omgang psykedelisk rock’n’roll at lune sig på. Og endnu engang skal vi kigge over sundet for at finde varmen i form af The Soundtrack of Our Lives, der har formået at udøve den svære kunst at lave et dobbeltalbum, hvor stort set alle numre har en relevans. Standarden er forbløffende høj, taget i betragtning at de gæve svenskere fyrer hele 24 numre af.

Med dobbeltudspillet går bandet to veje: En elektrisk rockende på cd1, hvorimod cd2 har et overvejende akustisk udtryk, der dog ikke fungerer helt så godt som førstnævnte. Her er dog små perler som den instrumentale ‘Digitarian Riverbank’ og ‘Reconnecting the Dots’, der mikser banjo og støjende flader i et stort syret jam. Men det er på første album, bandet for alvor viser, hvad de kan. Lige fra den over seks minutter lange åbner ‘Babel On’ til det mere poppede slutnummer ‘Universal Stalker’ vises der et musikalsk overskud og en evne til at lave utroligt melodiøse sange, uden at det går ud over det lidt tunge, slæbende udtryk, der oftest folder sig ud i et stort musikalsk virvar af lyde.

Det er modigt at udgive en dobbelt-cd i en tid, hvor flere og flere downloader singler, og radiostationerne nødigt spiller sange, der er meget over tre minutter lange. Men The Soundtrack of Our Lives både kan og tør.

The Soundtrack of Our Lives. 'Communion'. Album. Warner.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af