Golden Silvers

At hverken Elton John, slap-bas, sødmefuld 60’er-pop eller 80’er-funky radiopop har levet forgæves står soleklart, når man smider Golden Silvers debutskive på hjemmestereon. For på ‘True Romance’ hopper den energiske trio på hovedet i hjemlandets bugnende sangskatkiste, om end det kun delvist lykkes dem at komme helskindet op igen.

Albummets spændevidde – eller skizofreni, alt efter temperament – illustreres meget godt af albummets start, hvor man først trakteres med den svulstige ‘Another Universe’, der scorer pluspoint på sine talrige kompositoriske krumspring, men som til gengæld ikke fuldt ud lykkes med at samle de mange melodiske tråde. Herefter indtager titelnummeret scenen med en fokuseret festlig og spændstigt funky popsang af den slags, der er født til at få drenge og piger til at flytte fødderne i discokuglens glitrende skær. Havde albummet fortsat i sidstnævnte rille, havde man uden tvivl siddet med et af sommerens mest medrivende popalbum, men med sin kviksølv-agtige genreshopping skyder Golden Silver sig selv i foden.

På den euforisk flerstemmige orgelpopper ‘Magic Touch’, der har samme drengede charme som landsmændene i The Coral, den melodisk indtagende ‘Queen of the 21st Centruy’ og den kridhvidt funky ‘Arrows of Eros’ rives man eksempelvis med af det ubesværede melodiske tråd. Men når teatralskheden kammer over i Coldplay-følsomhed og svulstige klaverakkorder på ‘The Seed’ eller den søvndyssende ’en-mand-og-hans-klaver’-ballade ‘Fade to Black’, der lukker albummet ned, er man til gengæld klar til at overdrage albummet til den nærmeste musikantikvar.