The Wong Boys

Med lige dele pik, patter og catchy electro blæste The Wong Boys i 2008 ind i danskernes hjerner med monstrummet ‘Git Ur Fuk on’. Frank Ziyanak og Stefen Kvamm beviste dog på deres selvbetitlede debutalbum, at der var dybde under den flabede overflade, og duoen er nu tilbage med ‘W’, hvis ti numre placerer sig jævnt mellem det rimeligt intetsigende og det rigtigt interessante.

Førstesinglen ‘Mega Star’s enkle beat og seje blæser-sample fungerer effektivt, men samtidig uden rigtigt bid, ligesom ‘Got Game’ med kraftige vink til Zombie Nations gamle banger ‘Kernkraft 400’ slæber sig derudaf, uden der rigtigt sker noget. ‘Anthem’ er, hvad titlen antyder, og minder mest af alt om en nyslået rapper, der selvpromoverende og lettere intetsigende skal slå sit eget navn fast.

Men The Wong Boys har også andre kort at spille, og den dystre og industrielle ‘Shake Yo Head Off’ er mere end et fængslende lyt. ‘Pocket Full of Dreams’ er lækkert groovy, og når stilheden får lov at tale på den ballade-agtige ‘Brothers4ever’, bliver det rigtig godt.

Problemet ligger således i ‘W’s poler. Nogle steder bruser mørket frem, men andre gange er man ganske enkelt i tvivl om, om duoen mener det seriøst. Dobbeltheden er enorm, og det er lige før, man kunne foreslå, at ‘W’ skulle have været udgivet som to mere stilrene og adskilte ep’er. Jeg ved hvilken en, jeg ville foretrække.