Cee Lo Green

Man får en god start på et nyt album, når førstesingle henviser Robbie Williams og Gary Barlows genforening til andenpladsen i Storbritannien. Cee Lo rider bølgen og tager soloalbummet tilbage til den melankolske og urbane soul, der bekommer ham så vel.

Cee Lo befinder sig godt omgivet af funky 70’er-soul og pompøse melodier. Den lille sexbombe med trompetstemmen synger veloplagt og giver eksempler på, at stemmebåndet har flere dimensioner end hørt på Gnarls Barkley-udgivelserne.

Musikalsk mangler den gamle Goodie Mob-mand noget dybde, hvis han skal gå hele vejen. Når musikken er mest poleret, skøjter de besjælede følelser hen over den spejlblanke lydoverflade. Fuck stearinlys-romancer og blødsødne klicheer. Cee Lo er ‘The Lady Killer’, og han fremviser sine kvaliteter og en håndfuld hits. Men både musik og helhedsindtryk fungerer bedst, når der er skub på beatet og ild i blæserne. Bedst eksemplificeret ved ‘Bright Lights Bigger City’, der blander en Billie Jean’sk basgang og 80’er-synth i samme hedonistiske stemning som bogen, nummeret er opkaldt efter. Det er pladens suverænt bedste nummer.

Lad os slutte med en indsigelse. Hvor er det tragikomisk, at der findes steder i verden, hvor fascistoide smagsdommeres censur hersker, så Cee Lo for at få airplay har måttet indspille hittet ‘Fuck You’ som et kluntet ‘Forget You’ med en ekstra stavelse i titel og omkvæd. Undskyld mig, men detaljer betyder alt i musik, og ‘Fuck You’ er heldigvis med som bonus track.