Florence and the Machine – popmaskine med rust

Den alternative britiske sangfugl, rødhårede Florence Welch, virkede en smule turnétræt. Det fremgik rent fysisk af de rimelig massive rander under sangerindens normalt ellers så funklende øjne. Popfuglen trænger til a day off fra sin pind. Ja, måske endda en decideret ferie ville være på sin plads? Men til trods for, at Florences maskine måske ikke var helt så velsmurt som vanligt, så formåede Welch og backingbandet alligevel at fremtvinge en fest i det svenske.

Popmaskinen skulle bare lige lidt op i gear og have pudset den værste rust af. Således blev der lagt temmeligt søvndyssende ud med en tam udgave af den ellers fremragende hjerteknuser ‘Only If For a Night’, derpå fulgt op af ligeledes velfriserede og let anonyme leveringer af ‘What the Water Gave Me’ og ‘Heartlines’, hvor sidstnævnte sågar bød på en underlig hul trommelyd, der skæmmede den i forvejen lidt trættende eksekvering af nummeret yderligere.

Læs anmeldelse: Florence and the Machine ‘Ceremonials’

Bedst som man stod og gav lidt fortabt fandt Florence og bandet dog endelig krudtet frem. »We have come for something in return. Human sacrifice«, proklamerede hun og opfordrede publikum til at tage hinanden op på skuldrene, inden festen endelig tittede frem i den energiske udgave af ‘Rabbit Heart (Raise It Up)’, hvor hovedpersonen føj hen over scenen i lystige gadedrenge(m/k!)-hop.

Florence højnede energiniveauet yderligere i den fremragende version af ‘Shake It Out’, der med en tungt discobeat hen i mod nummerets slutning for alvor fik pulsen til at hamre blandt publikum. ‘Dog Days Are Over’ fra debutalbummet fungerede ligeledes som optimalt partykrudt, inden ‘Never Let Me Go’ og ‘No Light, No Light’ lukkede og slukkede med maner. Nu må vi så bare håbe, at briten tager sig tid til en slapper, så hun forhåbentlig vender tilbage i fuldt vigør.