Grizzly Bear – bjørne i Falconers lænker

»We don’t speak, we only sing,« jokede Daniel Rossen et sted i begyndelsen af koncerten – bandets første i Danmark siden 2009-maratonoptrædenen i Store Vega. Rossens spontane bemærkning var en selvironisk og halvintern kommentar til visse folks opfattelse af Grizzly Bear som en introvert gruppe, der ikke laver andet end at stirre på hinanden i stilhed, når de sidder backstage.

Humoren og overskuddet var til at få øje på hos den selvtillidsfulde Brooklyn-kvartet, der til lejligheden havde medbragt en anonym assistent på keyboard og trompet. Til gengæld kunne man erfare, at Grizzly Bears periodevise løssluppenhed til tider erstattede den prangende perfektionisme, som førhen har været gruppens live-karakteristika.

Al kritik skal ikke ramme det ellers veloplagte band – den skal nok snarere sendes i retning mod lydmanden og værten selv – men ulideligt synd var det, at Falconer Salen ikke var rummelig nok til Grizzly Bears komplicerede og mangefacetterede lydambitioner. Uanset hvor i salen man stillede sig. Især efterlod det et negativt indtryk, at Chris Taylors centrale basgange var fuldstændig fraværende i højtalerne, og den alsidige multi-producer-instrumentalist kunne lige så godt have ladet Rickenbacker’en blive hjemme, for hans bidrag på den var uhørlige i lydbilledet.

Læs anmeldelse: Grizzly Bear ‘Shields’

Nok om det. For både musikalsk og visuelt imponerede Grizzly Bear i glimt med en setliste domineret af sange fra ’Veckatimest’ og det nye album ’Shields’, krydret med spidsfindigheder fra de to første plader. Heriblandt de afdæmpede folk-harmonier ’Shift’ og ’Lullabye’, der begge voksede sig mod elektroniske storladenheder til sidst.

Over scenen svævede 20 ildflue-lamper i skiftende positioner fra sang til sang, og i front duetterede Ed Droste og Daniel Rossen smukt på gennembrudsnumrene ’While You Wait For the Others’ og ikke mindst ’Two Weeks’ – to absolutte himmelflugter.

Læs også: 20 fede koncerter i november

Til slut valgte Grizzly Bear dog at efterfølge sidstnævnte sang med to kuriøst udførte antiklimakser i form af ’Half Gate’ og ’Sun In Your Eyes’, der også lukker kvartettens seneste album. Men den løjerlige leg, som Grizzly Bear tilvejebragte ved at føje langstrakte, instrumentale jazz-passager til de oprindelige kompositioner var underligt malplaceret – og tankevækkende var det at se dele af publikum forlade salen inden ekstranumrene.

Dårlig lyd og lige lovlig meget løssluppenhed lænkede desværre bjørnebesøget fast til kategorien af mindre gode koncerter på trods af en håndfuld storladne lyspunkter.

Læs også: Publikums reaktioner fra koncerten