Michael Kiwanuka – eminent tidslomme
En ung mand i en slidt cowboyjakke træder ind foran de skarpe projektører og roder lidt i sit sorte hår. Han griber sin guitar, griner til publikum, flasher et sæt perlehvide tænder, og kaster sig derefter ud i en afdæmpet soulperle, der skulle vise sig at være første spadestik til en fantastisk aften på Store Vega.
Åbneren var ‘I’ll Get Along’, og den unge mand, Michael Kiwanuka, tog onsdag aften publikum 40 år tilbage i tiden til en tidslomme, som man meget nødigt ville forlade, da han halvanden time senere forlod scenen.
Læs anmeldelse: Michael Kiwanuka ‘Home Again’
Briten var flankeret af et utroligt velspillende liveband, der i dén grad gjorde sit til, at sangene fra debutalbummet ’Home Again’ blev leveret med et imponerende groove og intensitet, hvor musikerne i perioder også fik lov at blomstre med både orgel-, tromme- og guitarsoloer.
Kiwanuka indtog også scenen på egen hånd og leverede to smukke akustiske versioner af ‘Rest’ og ‘I Won’t Lie’, hvor hans vokal, der både kan smelte alverdens pigehjerter og fortælle sørgmodige historier, fik lov at bevise, hvorfor den har gjort sig fortjent til sammenligninger med nogle af soulmusikkens helt tunge drenge.
Læs også: Michael Kiwanukas 9 yndlingsalbum
En af musikhistoriens største legender fik en kærlig hyldest midtvejs i sættet, da Kiwanuka spillede et cover af den gamle Jimi Hendrix-sang ’Waterfall’. Hendrix var måske lidt atypisk britens helt store teenage-idol, og sangen var forvandlet til et støjende funknummer, der var en smuk hæder til inspirationskilden. Til sidst blev der luftet et helt nyt nummer, der viste, at britens sangskriverevner bestemt ikke er blevet dårligere efter et intensivt turnéliv den seneste tid.
Michael Kiwanuka var nærværende, charmerende, i musikalsk topform – og på en ganske almindelig, kold novemberaften vækkede han legenderne til live og overbeviste os om, at soulen lever i bedste velgående.
