Ratking

Firmandsgruppen Ratkings genudgivelse af frontrapper Wikis ‘1993’-ep under navnet ‘Wiki93’ starter afskrækkende: Trommerne kommer i krampagtige stød, hvilket den 19-årige Patrick Morales håndterer ved nærmest at ignorere dem.

På en eller anden måde lander stavelserne dog på beatet, og de ustrukturerede vokaludgydelser afbrydes også af et omkvæd. Så stopper beatet helt. Eller rettere, det erstattes af et mudret vokalsample, og Wiki begynder at udforske en gråzone mellem spoken word og meget langsom rap. I denne svært tilgængelige stil fortsætter ‘Wiki 93’: Ep’en lyder aldrig rar og indbydende, og forventninger opbygges bare for at smadres. Interessant og udfordrende. Men også lidt udmattende.

Læs også: De 10 største hiphop-talenter i 2012

Den mere traditionelt forankrede post-boom bap fra den originale version af ep’en er ikke helt forsvundet. Ratking dyrker en hård og mekanisk version af østkystlyden, der helt er blottet for soulet varme, som den for eksempel findes hos Joey Bada$$. ‘Pretty Picture’ lyder som en cyborg-Big L, ‘646-704-2610’ bruger et RZA-rungende beat til en meget oldschool hiphopdisciplin: Mønttelefonopkaldet-som-rapnummer, ligesom hos Capone-n-Noreaga eller The Firm. Her dukker andenrapperen Hauk også op, en mere struktureret og klassisk flowende rapper og en god modpol til Wikis Eminem’ske maskingeværsrim.

Men for hvert nogenlunde letlytteligt nummer er der en sonisk landmine som ‘Cartoon’, et nummer der vidner om inspiration fra noise-rapperne og tourkammeraterne Death Grips. Det hele er ret rodet, men ‘Wiki 93’ er også en udgivelse, der tåler (eller faktisk måske kræver) mange lyt – for Ratking er begavede og aldrig kedelige, selv når deres koncepter slår knude på sig selv.