Burial

Det hører til sjældenhederne, at der i disse spalter bliver anmeldt singleudgivelser. Men når det drejer sig om Burial og et 25 minutter langt opus, der atter sætter en fed streg under hans genialitet og vigtighed for den moderne elektroniske musik, må der gøres en undtagelse.

Her fortsætter den fabelagtige brite sit ridt mod de tinder, som legender er skabt af. På sin forrige udgivelse ’Kindred’ rekonstruerede Burial ep-formatet, og den stil kører han videre på de to nye numre ’Truant’ og ’Rough Sleeper’. Med varigheder på henholdsvis 11 og 13 minutter giver de løst spredte og abrupt forekommende pauser lytteren en fornemmelse af at være med i den evolutionære skabelsesproces af begge værker. Der bliver lagt til og trukket fra i det samlede lydbillede, hvilket gør, at numrene er i konstant udvikling og fremdrift.

Læs anmeldelse: Burial ‘Kindred’

Begge numre ser Burial dyrke en kontrastfyldt lyd, der på samme tid er lysere og mere dyster end tidligere meritter. Der bliver eksperimenteret mere med subsoniske baselementer end vanligt, og den silende regn og de klikkende lightere er trængt i baggrunden til fordel for en udforskning af hvid støj. Samtidig indeholder begge numre dog et par uforglemmelige melodiske breakdowns, der snildt kunne være skåret ud som separate numre.

Samlet set viser Burial på sine to seneste mesterværker, hvor kompleks en artist han på hver eneste nye udgivelse bliver ved med at udvikle sig til. Han er på én og samme tid totalt fremmedgjort for den traditionelle klubscene og fuldstændigt afhængig af den.