Local Natives

Los Angeles-kvintetten nærmest sneg sig ind fra sidelinjen med deres tæppetykke tremands-vokalkonstruktioner på debuten ‘Gorilla Manor’, og de øjeblikkeligt medrivende popmelodier lunede behageligt i vinterkulden i 2010.

Siden er bandet blevet en mand mindre med bassisten Andy Hamms exit sidste år og er tilsyneladende også blevet en smule mere alvorstunge. Eller også skyldes den tungere melankoli og de mere bombastiske, arenavenlige sangopbygninger, at drengene har haft The Nationals Aaron Dessner i producerstolen og for en stund skiftet Los Angeles ud med New York.

Albummet består stadig af Local Natives’ fængende sans for luftlette vokalharmonier, smukke stryger- og klaverarrangementer, klaskende percussion og øjeblikkeligt fængende guitarer. Der er bare færre opmuntrende håndklapshymner – lige med undtagelse af den charmerende singleforløber ‘Breakers’.

Læs anmeldelse: Local Natives ‘Gorilla Manor’

Især ‘Heavy Feet’s indledende buldertromme ville, hvis det ikke lige var for Taylor Rice og Kelcey Ayers lyse vokalsammenspil, der i dén grad trækker i en anden retning end Matt Berningers mørke baryton, lyde som et fælt forsøg på at duplikere The Nationals tungsindsstemning. ‘Ceilings’ og ‘Three Mouth’ derimod lyder mere Grizzly Bear-bekendte end nogensinde før.

Der er bestemt ikke noget galt i at få sin musik sammenlignet med disse bands. Det er hørbart, at Local Natives har udvidet den musikalske palet med flere finesser. De gennembehagelige sange fremstår bare ikke helt så umiddelbart fængslende som debutens. I stedet lyder de svært meget som noget, man allerede har hørt mange gange før. En behagelig lyd har utvivlsomt sine kvaliteter, men det er desværre sjældent der, det bliver rigtig interessant.