Glow Kit
Det er sikkert gået forbi alle andre end måske inkarnerede ærkefans, men de mørke, aarhusianske punk-monolitter, sekstetten Cola Freaks er stille og roligt gået hver til sit. Trøsten kommer belejligt i form af Glow Kit, hvor deres tangentspiller Kristoffer Nielsen har allieret sig med barndomsvennen og Bliglad-trommeslageren Kasper Brinck. Makkerparret har dog her kasketterne omvendt på, så Brinck skråler og høvler guitar, mens Nielsen betjener tønderne.
Det er der kommet et bundsolidt debutalbum ud af. 14 numre knaldes her i klassisk, kontant og lige-på-og-hård punkstil af på sølle 25 minutter. Indspilningen er 8-spors-lofi, færdes så meget i det rustrøde felt som muligt og Powersolos eks-trommeslager Jens Benz har mixet, så den rå lyd står så skarpt og hårdtspændt i sin overstyrede pragt som muligt.
En vægelsindet guitarlyd med nye pedalkombinationer lurende i hver sin sang gør sit for at variere udtrykket, hvilket omvendt virker lettere påtaget, når størstedelen af sangene går all-in på de samme virkemidler: Catchy, ligefremme hooks, hidsigt humlebi-buzzende riff og tørre trommetæsk og et tempo, der efterlader de fleste i støvet. ‘Chance on Me’, ‘Benny the Brick’ samt trekløveret ‘Misunderstood’, ‘Television Too’ og ‘Invisible Ink’ er blot en håndfuld eksempler på, at den simple opskrift trods alt fungerer fortrinligt.
Først på lukkeren ‘Take It Back’ tillader Glow Kit sig selv at strække ben i et flere minutter langt, instrumentalt og krautrock-agtigt coda. Det er næsten synd, at alle de øvrige numre halser fra a til b eller rettere fra vers til omkvæd i hårdtkomprimerede halvandenminutters sprintpræstationer, når duoen faktisk også mestrer noget, der er lidt dybere.