Jake Bugg – en velspillende muldvarp

Udenfor måtte en gruppe teenagepiger gå skuffede hjem, da de så udsolgt-skiltet på døren til Store Vega. Indenfor gik 19-årige Jake Bugg på scenen til tonerne af en gammel, støvet blues-sang, der lød som noget Robert Johnson. Allerede inden koncerten gik i gang, så man, at Bugg både er en hjerteknuser og en segmentknuser. Der var teenagepiger med neonblåt hår, som stod side om side med gråhårede, brillebærende mænd.

Folk-/rocksangene fra britens selvbetitlede debutalbum er altså gået rent ind hos den Dylan-elskende forældregeneration, og samtidig hos de nostalgisøgende unge, der kan relatere sangerens eskapistiske beretninger fra en ydmyg opvækst i Nottingham, England.

Læs anmeldelse: Jake Bugg ‘Jake Bugg’

Og relatere til musikken kunne et velvilligt publikum også i Store Vega, da Bugg spillede et 17-numre langt set, eksklusiv tre ekstranumre. Op mod ti guitarer stod, som ladte maskingeværer, på venstre scenekant, og Bugg imponerede med sit guitarspil, når han jævnligt skiftede fra akustiske til de eldrevne. Blandt andet guitarsoloerne på ’Taste It’ og ’Ballad of Mr. Jones’ var saftige.

Sange, der ikke står helt så stærkt på Buggs nye album ’Shangri La’, såsom ’What Doesn’t Kill You”, fik fornyet energi live, hvor bandet mod slutningen bankede derudaf som en velsmurt rockmaskine. De stille, akustiske mand-med-guitar-stunder fungerede, og man blev for første gang rørt indefra, da Bugg sang ’Country Song’ og senere ’A Song About Love’. Slutteligt skete det samme med ’Broken’.

Læs også: Jake Bugg og ni andre navne, der bør headline NorthSide 2014

Bandet gjorde det, de skulle. De spillede. Og ikke mere. Det blev lidt trættende, at Bugg mellem sangene blot mumlede træt ind i mikrofonen, kiggende ned i gulvet – som en muldvarp, der var blevet flået op af jorden og kastet ud i scenelyset. At han ville koncerten kunne til gengæld ses i hans hårdt spændte halsregion, når store luftmasser passerede hans læber og mundede ud i himmelstræbende popomkvæd. Eller på hans biceps, der spændtes, når han lavede hårde anslag på guitaren. Eller på de energiske ryk med nakken, han lavede, når han følte musikken.

Er det i interaktionen med publikum, man skal finde forklaringen på, at det afsluttende hit ’Lightning Bolt’, omend godt, ikke skabte euforiske tilstande? Måske var det grundet selvsamme publikums alderssammensætning? Eller fordi det var mandag? Fire stjerner med pil op til den unge brite.