Ty Segall

Segall skaber en fornem balance mellem det charmerende og viltre på den ene side og det mere inderlige og kontrollerede på den anden.
Ty Segall
Foto: Denee Petracek

Sidste år var et semidovent år på udgivelsesfronten for det 27-årige garagerock-vidunderbarn fra Laguna Beach, Californien. Her nåede hyperproduktive Ty Segall såmænd ’kun’ at udgive det fornemme og overvejende akustiske lo-fi-folkede album ’Sleeper’ plus et par ep’er i eget navn samt at albumdebutere med det kradsbørstige sideprojekt Fuzz, hvori multitalentet guddødemig spiller trommer!

Om det er for at kompensere for dovenskaben, vides ikke, men ’Manipulator’ er i hvert fald en længere sag sammenlignet med Segalls tidligere udgivelser. Således har hele 17 sange sneget sig ind på tracklisten, hvor de akustiske dyder fra forgængeren fra i fjor blander blod med et mere dominerende og glampunket udtryk, som synes at tage sit musikalske afsæt i mødet mellem Marc Bolan og T. Rex’s grandiose riffmaskineri og Iggy & the Stooges’ grumsede kamikazeknaldperler.

En springfarlig cocktail, som sangsmeden formår at få det optimale ud af på swingende rocksalver som den skingre skævert ’It’s Over’, den skiftevis basbrummende og distortion-hvinende ’Feel’ samt den herligt gyngende og mudrede garagerocker ’The Faker’.

Sangerens afdæmpede flirt med folkmusiken stikker imidlertid ikke op for de balstyriske rockudladninger. Blidere stunder som ’The Singer’, ’Green Belly’ og ’The Hand’ fungerer således som kærkomne åndehuller blandt albummets mange fuzz-eskapader.

Albummet holder dermed en fornem balance mellem det charmerende og viltre på den ene side og det mere inderlige og kontrollerede på den anden. Samtidig er det ophavsmandens mest ambitiøse og måske bedste album til dato, hvilket absolut ikke siger så lidt.

Hør albummet HER.

Ty Segall. 'Manipulator'. Album. Drag City.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af