Vashti Bunyan

Bunyans farvelalbum er et smagfuldt, minimalistisk og personligt værk.
Vashti Bunyan

Vashti Bunyan tager sig god tid: Hendes kultklassiker-på-efterbestilling ’Just Another Diamond Day’ er 44 år gammel og hendes opfølger ’Lookaftering’ kom så til i 2005. Ni år har det taget den nu 70-årige Bunyan at producere sit tredje album, der skærer helt ind til benet i nogle spartanske, hjemmestrikkede produktioner, der lægger vægten på Bunyans eget simple guitar- og keyboardspil.

Stemningen er præcis så luftig, naivistisk og naturbarnsmystificerende som tidligere, men et mørke og en modenhed har også sneget sig ind på lyriksiden, et forhold der understøttes meget fint af den underspillede musikledsagelse.

De sarte melodier kræver fordybelse, men så pibler de også frem som mus fra hjørnerne i et gammelt bindingsværkshus på landet. ’Jellyfish’, ’Blue Shed’, den Devendra Banhart-assisterede ’Holy Smoke’ og titelnummeret er fine eksempler.

Eneste anke er for så vidt Bunyans vokal. Hendes hviskende, høje register er meget begrænset og gør det næsten umuligt at registrere de ord hun synger, hvilket for en så afskallet musik som denne er et irritationsmoment, det til tider kan være svært at se bort fra.

’Heartleap’ er alligevel et fornemt kunstnerisk testamente for Bunyan (hun har annonceret, at det er hendes sidste album), der vil stille den lille hær af beundrere og forvaltere af sart folkpop mere end tilfredse. Det er et smagfuldt, minimalistisk og personligt værk, der vokser i takt med den tid man investerer i det, og som på umærkelig vis tager plads i underbevidstheden.

Læs også: Folklegenden Vashti Bunyan besøger Danmark for første gang

Vashti Bunyan. 'Heartleap'. Album. FatCat.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af