Hookworms

Leeds-kvintetten har spyttet deres toer ud blot et år efter deres slidstærke debut. Måske lidt for tidligt?
Hookworms
Foto: Steve Gullick

Leeds-kvintettens  fuldlængdedebut, ’Pearl Mystic’ fra sidste efterår, fik smidt en anseelig mængde ros i nakken af en næsten enstemmigt begejstret musikpresse. Og der var da heller ikke nogen tvivl: Briternes dronede og hypnotisk flossede neo-psych var drønimponerede.

Gruppen har smedet mens jernet er varmt og nu spyttet denne ’hurtige toer’ ud blot et år efter den slidstærke debut. Men måske skulle de have taget sig bedre tid? ’The Hum’ fortsætter sandt nok stilistisk hvor forgængeren slap, men materialet, der til tider virker lidt forceret og skitseagtig, gør overordnet set mindre væsen af sig og besidder derfor ikke helt samme inciterende evne til at forføre lytteren.

Når denne milde og umiddelbare skuffelse har fortonet sig, så er her dog ret mange gode momenter at fremhæve. Åbneren ’The Impasse’ tordner af sted med piskende trommer, grumsede guitarer, overstyret orgel og forsanger MJ’s psykotiske vokal, som næsten drukner i det soniske inferno omkring den. ’Beginners’ veksler dynamisk mellem mere gyngende groovy passager og frenetisk flakkende støjudbrud, den meditativt krautrockede ’Off Screen’ bruser og syder med lodden varme ud over sine syv et halvt minutters spilletid, mens den afsluttende ’Retreat’ effektivt blæser øregangene rene for den værste snavs.

Konklusionen må dermed være, at ’The Hum’ blegner en kende sammenlignet med den kraftanstrengelse, som debutalbummet demonstrerede, men i sin egen ret står det nogenlunde distancen.

Læs anmeldelse: Hookworms på Roskilde Festival 2014 – et gedigent insulinchok

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Hookworms. 'The Hum'. Album. Domino/Playground.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af