Stars

Canadiske Stars har henover halvandet årti altid stået lidt i skyggen af deres byfæller i Broken Social Scene, som er Torontos ubestridte alternative flagskib og såmænd også ejere af Stars’ pladeselskab, Arts & Crafts. I ly af Broken Social Scenes flerårige dvale er det oplagt, at Stars vil kunne blomstre frit med deres rigt orkestrerede og ambitiøse indiepop. Men på kvintettens syvende album er det som om, at en vis søvnighed begynder at sætte ind, samtidig med at Stars rent faktisk med ‘No One Is Lost’ prøver at forny sig.

De nye sving på ruten er, som omslaget antyder, blandt andet afstikkere til en 80’er-steril og synthtung disco-bastard som luftes i sin reneste aftapning på albummets bogstøtter, den pjevsede åbner ‘From the Night’ og det afsluttende titelnummer, men som også skiven igennem titter frem og blander sig mere intrusivt i Stars’ ellers mere guitarorienterede lyd. Ifølge Stars selv stammer inspirationen fra den bygning, hvor de indspiller, som indtil for nylig husede et bøsse-diskotek i stueetagen, hvis pulserende bas undertiden fandt vej til studierne længere oppe.

Det resulterer i et album, der er mere hit’n’miss, end godt er. For nok huser det små, magiske momenter som den koncise og nuttede lille popperle ‘This Is the Last Time’, den lige så vemodige som vanligt sofistikerede ‘Turn It Up’, skivens armfægtende storladne midtpunkt ‘What Is To Be Done?’ og den forårsfriske new wavede basker ‘Are You OK?’, som trækker det hele op. Men når de blander sig med en håndfuld numre, hvor Stars’ affære med 80’erne falder igennem som en lidt uautentisk og ikke specielt helhjertet flirt, ender bandet med et udtryk, de måske heller ikke helt selv er overbevist om.

Læs anmeldelse: Stars ‘The Five Ghosts’