BadBadNotGood & Ghostface Killah
Mens flere af hans Wu-Tang Clan-kollegaer virker til mere eller mindre at have pensioneret deres solokarrierer bliver der tilsyneladende bare kortere og kortere mellem Ghostface Killahs album. ’Sour Soul’ følger lige i hælene på ’36 Seasons’ fra december, og i stil med både den og forgængeren ’12 Reasons to Die’ (2013) er der tale om et kort album indspillet med et liveband – denne gang den unge canadiske trio BadBadNotGood.
I stil med de to forgængere har Ghostface endnu engang fralagt sig ansvaret for albummets overordnede vision og spiller derfor snarere rollen som gennemgående gæst på sit eget album. I modsætning til de to forudgående album er han dog her ikke underlagt et predefineret narrativ, han skal indrette sine rim efter, og den mere frigjorte rolle har tydeligt været inspirerende.
Ghostface er ganske vist stadig kun en skygge af den fantastisk karismatiske, uortodokse og farverige rapper, der fra slutningen af 90’erne til og med ’Fishscale’ i 2006 var en af verdens absolut bedste. Der er stadig lidt for meget samlebåndsrap, nogle steder går der fuldstændig tomgang i klicheerne, men i momenter viser han en snert af den humor, den indlevelse og det overskud, han har manglet i årevis. Når han er bedst, kan han som ingen andre med passioneret indlevelse slynge bizarre uforskammetheder omkring sig, og det får vi heldigvis et par prøver på på numre som ’Gunshowers’, ’Tone’s Rap’ og ’Street Knowledge’.
Albummet bæres dog især af BadBadNotGood og producer Frank Dukes, der giver Ghostface et enestående lydunderlag at folde sig ud på. Deres beats har både elementer af Madlibs animerede vanvid og RZA’s mystik, men der er absolut ikke tale om pastiche. Lyden er original og legelysten – til tider jazzet, til tider næsten psykedelisk – men hele tiden holdt i stram snor, så man aldrig glemmer, at det er beats.
Derfor fortjener ’Sour Soul’ også i ligeså høj grad at blive hørt som deres album snarere som rapperens. Det er et lille eksperiment mere end et helstøbt hiphop-værk. Men så afgjort et lytteværdigt et af slagsen.
Kort sagt:
Ghostface Killah er stadig langt fra tidligere tiders topniveau, men den unge trio BadBadNotGood og deres legelystne live-beats udgør et særdeles velfungerende match for ham på dette korte sideprojekt. Resultatet er hans mest interessante plade i årevis.
Læs anmeldelse: Ghostface Killah ’36 Reasons’