De 10 bedste hiphop-mixtapes fra 2015 – indtil videre

Vi samler op på årets første kvartal – med excentriske Atlanta-rappere og en ny soulet rimsmed fra Chicago. Selvfølgelig med masser af gratis download.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Future ’Beast Mode’ / ’56 Nights’

Future har redefineret brugen af autotune for en hel generation af rappere, og hans ’Pluto’-album fra 2012 er et mindre mesterværk. Men den seneste tid har han mistet lidt af sin uforudsigelighed og energi – albummet ’Honest’ var Future på autopilot, og Young Thug har truet med at overtage tronen for mest maniske og magiske rapper i Atlanta.

Men med ’Monster’ – Futures mixtape fra sidste efterår – og nu ’Beast Mode’ og ’56 Nights’ synes autotune-kongen at have fundet tilbage til formen. Tracks som ’Real Sisters’ og ’Just Like Bruddas’ fra ’Beast Mode’ er melodiske og typisk utydelige perler produceret af Zaytoven, mens ’56 Nights’ er den mest ekstreme udførelse af Futures nye udtryk, der er mere minimalistisk, poleret og hypnotiserende monotont.

Download ‘Beast Mode’ HER.

Download ’56 Nights’ HER.

Få flere fantastiske mixtapes på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Kevin Gates ’Luca Brasi 2’

’Luca Brasi 2’ er ikke lige så gennemgående genial som etteren, men højdepunkterne er højere. ’John Gotti’ og ’Out the Mud’ er euforisk, medrivende trap-tordenvejr rappet gennem konstant varierende stemmelejer og flows, mens ’Plug Daughter’ er en episk og fantastisk fortælling om, at Gates’ dater sin narkokontakts datter: »I’m tied in with Diego, they treat me like family / and if I ever leave her they gon’ kill my family«.

Der er få andre, der fortæller historier så medrivende som Kevin Gates for tiden, og hans vokal er nok hans største styrke: Han kan lyde som den mest nådesløse gangster det ene øjeblik for få sekunder senere at være så følsom, at Drake virker som Tony Montana.

Download mixtapet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Rome Fortune & OG Maco ‘YEP’

Rome Fortune og OG Maco er to af de mest excentriske rappere i Atlanta og samtidig også to af de mest hårdtarbejdende. Begge udgiver konstant mixtapes og ep’er – både solo og med samarbejdspartnere – og deres ’YEP’-ep virker som en logisk konsekvens af den her rastløse og ukonventionelle tilgang til musik.

Udgivelsen er hektisk og stritter i tusind retninger samtidig – fra eksperimenterende trap på titelnummeret til minimal og skæv klubrap på ’Make It Loud’, hvor rapperne mumler, synger og hvisker teksterne. Det er altså ikke en specielt velovervejet eller sammenhængende udgivelse, de to rappere har skabt, men netop derfor fungerer den perfekt som øjebliksbillede af, hvorfor Atlantas undergrund er så fascinerende lige nu.

Download mixtapet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Juicy J ’Blue Dream And Lean 2’

Juicy J’s første ’Blue Dream And Lean’-mixtape forvandlede Memphis-ikonet fra respekteret Three 6 Mafia-medlem til en slags Snoop Dogg-skikkelse for trap-generationen: Hans staccato-flow og grove humor passede perfekt til Lex Lugors maksimalistiske beats, og siden har Juicy J hittet stort med ’Bandz A Make Her Dance’ og gæstet på Katy Perry-singlen ’Dark Horse’.

Det nye mixtape kommer nok ikke til at have en lige så verdensomvæltende effekt, men det er en samling catchy, melodisk stripklub-trap. Især Mike Will-produktionerne på ’Already’ og ’Whole Thang’ – med henholdsvis Rae Sremmurd og Wiz Khalifa – er letfordøjelige, legende og virkelig vellykkede. Juicy J skubber måske ikke til hiphoppens grænser, men genren ville være en del mindre underholdende uden ham.

Download mixtapet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Chief Keef ’Sorry 4 The Weight’

Siden gennembruddet med drill-hovedværket ’Back From the Dead’ og den lysere, næsten poppede albumdebut ’Finally Rich’ er Chief Keef forsvundet ind i en tåge af autotune (’Bang pt. 2’ og ’Almighty Sosa’) og smadrede, selvproducerede eksperimenter, der lyder som om de slæber sig hen af asfalten (det fantastiske ’Back From the Dead 2’).

Hans nyeste mixtape er til gengæld hans mest konventionelle udgivelse siden ’Finally Rich’: Keef rapper rent faktisk rent, og sangene er relativt strukturerede. Og det er selvfølgelig med tryk på relativt: For her er stadig gale autotune-hymner (’Hidin’), mumlede trusler (’Vet Lungs’) og generelt en god portion kaos.

Download mixtapet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. RJ & Choice ’Rich Off Mackin’

Vestkystens minimale, intense ratchet music fik sidste år sine to første store stjerner i form af produceren DJ Mustard og rapperen YG, men siden er genren lidt gået i stå. Det ændrer sig til gengæld med RJ & Choice, der rapper over de typiske minimale beats med en slags ungdommelig energi, der gør dem til en slags ratchet-version af Rae Sremmurd.

Temaerne er ikke så varierede – »Never love a bitch, I need all my dollars«, lyder et omkvæd – men lyden forener trap-lyde, ratchet-minimalisme og en god dosis klassisk gangsta rap.  Og så er ’Wish U Better’ det bedste bitre ekskæreste-angreb siden Big Seans ’IDFWU’ og Rae Sremmurds ’X’.

Download mixtapet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Father ’Who’s Gonna Get Fucked First’

Awful Records-lederen Fathers nye mixtape er en slags koncentreret version af crewets lyd: Alt er minimalt, intenst og hypnotiserende. Fathers vokal er monoton, som når Lil B er mest based, og de fleste beats er en slags intensivering af ratchet music-lyden, der jo lige som Lil B har sine rødder i Bay Area-scenen.

Men der er også mærkelige upbeat-konstruktioner som ’Read Her Lips’, der gæstes af Awful Records’ hemmelige stjerne Ethereal, eller ting som ’Morena’, der lyder inspireret af både reggaeton og 90’er-r’n’b. Det er ikke til at sige, om Awful Records og Father kan omsætte deres internethype til kommerciel succes, men det bliver nok næppe med det her album – det her er mere en udforskning af de skæveste og mest mærkelige afkroge af slængets lyd.

Hør mixtapet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Maxo Kream ’#Maxo187’

Det er som om man kan høre på Maxo Kreams stemme, at han er fra Houston. For mens en række rappere – fra Drake til ASAP Rocky – har genfortolket byens tunge, sløve chopped’n’screwed-æstetik, lyder Kreams stemme som en genfødsel af Houston-ikonet Slim Thug. Og han rapper med lignende flows: Langsomt, mørkt og helt enkelt, som om han lige har hygget sig lidt med en kop hostesaft.

Men ’#Maxo187’ gæstes også af Joey Bada$$ og produceren ASAP P on the Boards, og Maxo Kream har da også en lyrisk kompleksitet der nikker mod førstnævnte, mens ASAP-kollektivets mere gotiske, truende version af Houston-lyden er den fremherskende her. Dét gør rapperns lyd til både klassisk forankret i chopped’n’screwed-historien, men samtidig også ekstremt nutidig – det er svært at forestille sig det her projekt eksistere, hvis ikke det var for internettets sammenblanding af geografiske og tidsmæssige forskelle.

Download mixtapet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Drake ’If You’re Reading This It’s Too Late’

Drakes udgivelse (ifølge rapperen et mixtape, mere formelt et album) forandrede ikke hans lyd grundlæggende – det var nærmere en intensivering af det minimale og hårde lydbillede fra ’0 to 100’ og ’Worst Behaviour’.

Men siden ’If You’re Reading This It’s Too Late’ er det svært bare at se canadieren som ’den følsomme rapper’. Det her er Drake som regent: Han sidder køligt på tronen og distancerer sig fra det hiphop-landskab, han tidligere var så desperat efter at være en del af. Og når den distancering lyder så majestætisk som på eksempelvis ’Know Yourself’ er det alt andet end en dårlig ting.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Tinashe ‘Amethyst’

‘Amethyst’ er optaget udelukkende i Tinashes soveværelse, og selv om flere numre fra sidste års ‘Aquarius’-album havde samme oprindelse, er det her helheden, som kommer til sin ret. Det er mere intimt, og der sniger sig stedvis klatter af neo-soul ind i det ellers r’n’b-farvede maleri, der drypper med følelser og penselstrøg drejet med et bankende hjerte. En stærkt arsenal bestående af blandt andre Ryan Hemsworth, Nez & Rio og DJ Dahi har produceret.

Download mixtapet HER.

Læs også: De 10 største overraskelser på Kendrick Lamars nye album

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af