KOMMENTAR Yeezy season: Det er lige til at blive forpustet af.
Siden kalenderen skiftede til 2015 har vi nævnt Kanye West i 37 artikler. Til sammenligning endte tallet i 2014 på 54 – åbenbart et ’stille’ år Kanye-mæssigt.
37 artikler på 65 dage er mange. Men er det for mange? Og i så fald fra hvis synspunkt? Vi er fuldstændigt forgabte i ham, det skal der ikke herske nogen tvivl om, men drukner Kanye sig selv og sine budskaber i den tsunami af medieopmærksomhed, der omgiver ham på næsten daglig basis? Findes et ord som ’overeksponering’ i populærkulturen?
Til vores forsvar har det i den grad været nogle travle måneder for Kanye: Medvirken på Rihannas ’FourFiveSeconds’, ’Yeezy’-sneakeren og hans nye kollektion for Adidas, involveringen i Big Seans ’Dark Sky Paradise’ og ravage til Grammy-uddelingen. Og vigtigst af alt: Hans kommende album ’So Help Me God’, der indtil videre er blevet rullet ud med numrene ’Only One’, ’Wolves’ og ’All Day’ ledsaget af et hav af live-optrædener. Og, nå ja, et foredrag på Oxford University.
Så selvfølgelig har tastaturerne glødet hos musik-, mode- og populærkulturelle medier verden rundt, men forsvinder det overordnede budskab i virvaret?
Som jeg tidligere har skrevet, er noget af det mest fascinerende ved Kanye, at han efter 11 år som udgivende kunstner stadig bliver ved med at overraske. Både musikalsk og i udviklingen af sin personlighed – kulturelt, offentligt og privat – som med tiden er blevet (endnu) mere udtalt omkring at have en vision, der skal gøre verden til et bedre sted ved at udviske skellet mellem racer og sociale klasser – at selvstændiggøre ’folket’ og komme ulighed til livs.
»Du er nødt til at arbejde hårdt, og du er nødt til fuldt ud og utrætteligt at minde folk om din vision, lige meget hvad«, sagde Kanye i sidste uges store BBC-interview med Zane Lowe. Han er den slags formidler, der dagligt stiller sig op på Times Square med en megafon frem for at sige tingene én gang og håbe, at det siver ind.
Men BBC-interviewet var også en rodet omgang. Her var skarpslebne pointer om, at ’design skal redde verden’, og at begrebet ’eksklusivitet’ er nutidens svar på ’N-ordet’ – en betegnelse, der i forbrugerkulturen skaber skel mellem mennesker. Indbegreber og mærkesager i Kanyes vision, altså. Men når snakken også går på Grammy-optrinnet og hans udtalelser om, at Drake er ’the hottest rapper in the game right now’, så drukner hans dybeste intentioner. For medierne griber det saftige stof, sådan er spillet.
BBC-interviewet kan ses som en kompakt udgave af Kanyes 2015 indtil videre. Hans kollektion for Adidas var inspireret af optøjerne i London, og de indhentede modeller var hverken ’Paris thin’ eller alle ’høje nok’ i forhold til den generelle modeuge-standard. Showet handlede om diversitet – og at i diversiteten er vi alle lige. Men hvad gik meget af snakken på? Designet på de nye ’Yeezy’-sneakers og det faktum, at kollektionen lander i en prisklasse, hvor alle alligevel ikke kan være med – endnu et forstyrrende signal i Kanyes univers. Det undskyldte han også for i BBC-interviewet.
Kanyes Grammy-stunt var dels motiveret af hans vurdering af, at Beyoncé skulle have vundet ’Årets album’ foran Beck, men også en dybere snak om, at prisuddelingen ikke forholder sig til ’ægte kunst’. Hvad gik overskrifterne på? At Kanye (igen) havde stormet scenen.
Her er tale om en form for overeksponering. Historierne er så mange, ’skandalerne’ så let salgbare og citaterne evigt kontroversielle. Har Kanye den ene dag slået et slag for noget mere seriøst, burde han lade tingene hvile. Sådan har vi også følt det herinde på redaktionen: Vi giver en Kanye-historie vores fulde fokus – altså lige indtil, at den næste dukker op dagen efter. Og de 37 artikler til trods har vi altså ikke skrevet alt – bare i denne uge sprang vi over Vines fra rapperens London-show og guldkorn fra hans Oxford-foredrag.
Strømmen er massiv, men engang imellem kommer der historier, der rammer som en Mike Tyson-knytnæve og for alvor minder mig om, hvorfor vi skriver alle de andre. Den rørende ’Only One’-video, skelsættende optrædener i ’Saturday Night Live’ og det norske talkshow ’Skavlan’, den vanvittige Brit Awards-fremførsel af ’All Day’, og hans fokuserede tale om racisme og frihed, da han fik overrakt BET’s Visionary Award. Der er masser at tage af blandt de 37.
Så nej: Jeg er på ingen måde træt af Kanye. Og jeg har svært ved at forestille mig, hvordan jeg skulle blive det – han er den mest interessante mand i nutidens musiklandskab, mainstream eller ej. Men helt basalt handler det om, at man ikke har lyst til at spise sin yndlingsret hver dag – hvor godt den end smager.
Jeg er ikke mæt, hovedretten mangler stadig i form af ’So Help Me God’, men Kanyes kunst ville smage endnu bedre, hvis den kun blev serveret én gang om ugen. Så ville budskabernes eftersmag også blive hængende lidt længere.
Læs også: De 13 mest mindeværdige citater fra Kanyes store BBC-interview