1. Years & Years ’Communion’ (ude 10. juli)
Tilbage i januar endte de øverst i BBC’s Sound of 2015-kåring, og nu er britiske Years & Years så klar til at (prøve) at leve op til ansvaret med deres debutalbum.
Trioen laver umiddelbar og dansabel synthpop, der blandt andet kunne opleves live på dette års NorthSide eller på singler som ‘King’ og ‘Shine’, der begge har toppet den britiske singlehitliste i løbet af 2015.
2. Ezra Furman ’Perpetual Motion People’ (ude 10. juli)
Han sprudler med en energi, som kunne ti vilde heste i brunst ikke holde ham og hans bluesede rock’n’roll nede. Ezra Furman var tidligere frontmand i Ezra Furman and the Harpoons, men har siden forfulgt en solokarriere, hvilket nu resulterer i hans første album for det altid kvalitetsbevidste pladeselskab Bella Union, der styres med hård hånd af Simon Raymonde og Robin Guthrie fra Cocteau Twins.
3. Tame Impala ’Currents’ (ude 17. juli)
Mastermind Kevin Parker og hans Tame Impala er endelig tilbage, og forventninger til gruppens tredje album er skyhøje efter absurd stærke forsmage som den ultrasmooth evergreen ‘Cause I’m a Man’ og den næsten otte minutter lange ‘Let It Happen’, der viste Parker i et mere elektronisk og hypnotiserende tempo end vanligt. Parker selv har aldrig været helt vild med prædikatet ‘psych’, og det lader også mere og mere til, at Tame Impala styrer sejlet i en båd med sin helt egen kurs.
4. The Chemical Brothers ’Born in the Echoes’ (ude 17. juli)
Den britiske big beat-duo er tilbage med deres første album siden 2011-soundtracket til filmen ‘Hanna’, og selv om en ny The Chemical Brothers-plade måske ikke lyder som det allermest spændende i verden, er det som minimum værd at tjekke ud for gæsterne, som Tom Rowlands og Ed Simons har proppet ned i deres univers – det drejer sig nemlig blandt andet om St. Vincent, Beck og Q-Tip.
5. Ratatat ’Magnifique’ (ude 17. juli)
Der har altid været et eller badass over Ratatats idiosynkratiske lydbillede af tunge hiphop-trommer sovset ind i distortion-hvinende guitarer: Som var det soundtracket til en sci-fi-western.
Brooklyn-duoen har ikke rørt på sig i fem år siden 2010’s ‘LP4’, men op til udgivelsen af ‘Magnifique’ (deres femte album) delt først ‘Cream of Chrome’ og siden den ret fantastiske ‘Abrasive’, hvor guitarist Mike Stroud og producer Evan Mast lyder som har de pakket deres formel ind i noget melodiøst sølvpapir, som for ti år siden blev brugt til The Strokes’ madpakker anno ‘Room on Fire’.
6. MS MR ‘How Does It Feel’ (ude 17. juli)
På debutalbummet ‘Secondhand Rapture’ fra 2013 slog MS MR ud med fagter i et mørktpoppet univers, men med en single som titelnummeret fra duoens andet album virker det som om, at sangerinde Lizzy Plapinger og producer Max Hershenow kigger en smule mere udad end indad. Storladen synthpop med Plapingers Adele-light-vokal over en produktion, som kunne passe ind på et mindre hektisk Icona Pop-album.
7. Mas Ysa ‘Seraph’ (ude 24. juli)
Han slog tonen an med sidste års debut-ep ‘Worth’, men udover et par (virkelig) stærke singler hist og her mangler Mas Ysa stadig endeligt at bevise sit værd som en producer og sangskriver, hvis småskæve tilgang til synthpop for alvor er langtidsholdbar. Det øjeblik kunne indtræffe med debutalbummet ‘Seraph’, der blandt andet er blevet teaset med den storladne ‘Margarita’.
8. Omar Souleyman ‘Bahdeni Nami’ (ude 31. juli)
Herhjemme kender du måske stadig bedst Omar Souleyman for hans vilde Distortion-optrædener, men den syriske bryllupssangers dabke-techno har spredt fascination hos en lang række af de mest fremtrædende producere i verden.
Britiske Four Tet producere sangerens seneste album ‘Wenu Wenu’, og syreren er nu blevet samlet op af selveste Modeselektor, der udgiver det nye album ‘Bahdeni Nami’ på deres Monkeytown-label. Tyskerne har selv produceret, blandt andet ovenstående single, mens også Four Tet og Gilles Peterson (bedst kendt som radiovært hos BBC) har været med i skabelsen.