20. First Hate ’White Heron’
Allerede i februar landede den københavnske synthpop-duos singleforløber til ‘The Mind of a Gemini’-ep’en og demonstrerede et mere selvsikkert og helstøbt First Hate, der har lagt noget af den kejtethed væk, der ellers var et varemærke tidligere. Skulle Depeche Modes hjerter løbe over af stolthed over nogle af deres arvtagere, burde First Hate være first in line. Anton Falck Gansteds mørke croon og Joakim Nørgaards sofistikerede synthprogrammeringer har simpelthen aldrig stået skarpere end på ‘White Heron’.
19. Communions ‘Don’t Hold Anything Back’
»You could be the only one«, synger Martin Rehof smægtende på singleudspillet fra de københavnske kometer og slår den romantiske og boblende optimistiske undertone an, som gennemsyrer deres bud på et sensommerhit. Vi krydser blot fingre for, at den går igen på deres snarlige albumdebut, for det klæder ærligt talt de tidligere så melankolske Mayhem-opkomlinge at flække deres fine melodier i et glimtende smil.
18. Suspekt ’Står stadig’
Der var noget nyt på færde, da Suspekt åbnede dette års P3 Guld-show med ‘Står stadig’. Singlen er noget helt andet end det dystre og hårdføre ‘V’-album fra 2014, og lydsiden skinner meget mere af solrige Californien end efterårsmørke Albertslund. Måske Rune Rask har været lidt inspireret af Anderson .Paaks succes i løbet af året? Det er en herligt funky ‘vi er tilbage’-hymne med citar (!), og så er Bai-D’s vræl i omkvædet altså stærkt. Det tegner godt for det kommende album ‘100% Jesus’, der lander til februar.
17. Silvester ’Oceans’
Silvester har været et overmåde behageligt bekendtskab, siden de i foråret berigede os med det små-trippede electropopnummer ‘Oceans’. Den døsige produktion præget af svævende keyboards og et strejf af saxofon skubber blidt sin lytter tilbage i liggestolen, imens Awinbeh Ayagibas dybe vokal forfører i symbiose med en kvindelig korstemme. Spændvidden i Silvesters udtryk har senere vist sig at være ganske bred, men med ‘Oceans’ fik vi for alvor appetit på trioen.
16. Sivas feat. Ukendt Kunstner ‘Ned’
Efter to ekstremt stærke ep’er skulle Sivas på ‘Familie før para’ bevise, at hans særegne gaderap også fungerede i albumformat. Det gjorde den i overlegen grad, og albummet byder på et hav af stærke skæringer med et mere personligt aspekt bag den tykke autotune. Stærkest står ‘Ned’ med et skarpt besøg af en opfindsom Hans Philip fra Ukendt Kunstner, men der skal gives allermest kredit til Reza og Jens Ole McCoy, der med hjemsøgt piano og en direkte genial guitar står for årets måske bedste danske hiphop-beat.
15. Blondage ‘Dive’
I 2016 genopfandt Rangleklods sig selv som Blondage, og den energiske og umiddelbare ‘Dive’ fik lov at introducere til det nye, internationalt rettede projekt. Sangen synes næsten at afspejle duoens higen efter nye horisonter med sit rastløse beat og overraskende, manipulerede hook: Blondage vil frem i verden, og ‘Dive’ styrer også målrettet imod dansegulvet med masser af attitude og Pernille Smith-Sivertsens forførende vokal forrest i lydbilledet.
14. Gilli ‘Tidligt op’
Vi mangler stadig det Gilli-album, mens Molotov Movements debut-ep også lader til at være forsinket. ‘Tidligt op’ har dog holdt rapperen varm hele 2016, og singlen er stadig det bedste eksempel på den danske gaderaps fascination af og leg med varmere himmelstrøg, som har præget meget af året. Gilli er her i sit mere melankolske hjørne, som han rapper om at sige farvel til stress, penge og falske mennesker, men ‘Tidligt op’ er i hjertet et rapnummer forklædt som en pissegod popsang.
13. Irah ‘Into Dimensions’
Der er ikke noget behageligt, varmt eller selvironisk over Irahs univers. Trioen insisterer i stedet på ceremonielle stemninger, foruroligende krybende arrangementer og en form for musikalsk alvor, som faktisk er ret forfriskende i det danske musiklandskab. Ikke mindst på debutsinglen ‘Into Dimensions’, der med sine rituelle trommetakter, Stine Grøns isnende, men smidige vokal og et klimaks, der kan mærkes ind i knoglerne, markerede Irah som ones to watch.
12. Fouli feat. DC ’Vi tales’
2016 var året, hvor den danske gaderap fra landets udkantsområder for alvor blomstrede. ‘Vi tales’ er måske årets stærkeste banger, og på tre et halvt minut får vi over afgrundsdyb bas og glitrende synths serveret tre forskellige flows fra tre af scenens mest markante talenter: Fra Foulis let melankolske gadelevering til Dannis aggressive råbe-rap og til sidst Carmon, der serverer sine ord så overlegent, at han næsten selv griner undervejs. »Det ik’ let at gennemskue en sjakal«!
11. Hong Kong ‘Blomster og porcelæn’
Med humor, inderlighed og mærkelige musikalske påfund gjorde kollektivet Vellness Plader rigtig meget godt for dansksproget popmusik i året, der gik, og især duoen Hong Kong charmerede med singlen ‘Blomster og porcelæn’. Indrømmet, sangen emmer af 80’er-nostalgi med lummer bas og ikke mindst en vokalpræstation, der leder tankerne mod Danseorkesterets Jørgen Klubien, men på samme tid lyder den med sit fragmenterede tekstunivers umanerligt frisk og sprød. Her er på ingen måde tale om pastiche, men om fængende og kantet dansk pop anno 2016.
Læs også: Årets 15 bedste danske album