KOMMENTAR Stormzys debutalbum var et af de mest ventede album i 2016. I foråret begyndte han på sin Twitter at antyde, at det var ved at være klar, og flere publikationer var overbeviste om, at det ville udkomme henover sommeren.
Efter hans vanvittige Roskilde-koncert og de to teaser-tracks – candyfloss-serenaden ’Birthday Girl’ og bangeren ’Scary’ – var forventningerne tårnhøje. Men albummet kom bare aldrig. Der gik grime-tid i den, og Stormzy aflyste en række koncerter af personlige årsager. I oktober lovede han så, at albummet snart var klar, og han har netop udskudt fire skandinaviske koncerter (inkl. Store Vega) uden nogen videre forklaring – mon ikke det er for at gøre musikken færdig? Scenen er sat til det måske mest hypede grimealbum nogensinde.
Her er tre grunde til, at Stormzys debutalbum bliver en klassiker. Og en grund til, at det alligevel kommer til at skuffe.
1. Stormzy er sindssygt dygtig
Det kan næsten ikke siges på nye måder, men Stormzys talent er af en anden verden, og succesen har retmæssigt fulgt efter.
I skrivende stund har hans ’Shut Up’-freestyle 44.5 millioner Youtube-visninger. Det er en bedrift af galaktiske dimensioner, at en hjemmevideo fra den lokale park uden promovering eller pladeselskaber kunne katapultere Stormzys karriere ind i stratosfæren. Det er den første og eneste freestyle til at nå Englands Top 40-singleliste.
Han havde allerede vundet en MOBO-award for årets grime-act i 2014 for sin ’Dreamer’s Disease’-ep og genvandt den i 2015 på grundlag af ’Shut Up’. Dermed er han den eneste rapper, der har vundet årets grime-act to år i træk, og det kun med en enkelt uafhængig udgivelse i ryggen.
Stormzy rapper med en overbevisning, der ville kunne få de fleste grime-fans til at bryde ind i deres egne biler. Hans sublime kombination af et ultradynamisk og altid overraskende flow og en perlerække af super-citerbare bars betyder, at han aldrig har rappet et uinteressant vers. Tag ’Shut Up’ for eksempel, hvor linjerne om ’back up dancers’, om at være en ’big man with a beard’ og hans introduktion til freestylen som ’fire in the park’ har fået deres eget liv hver for sig.
2. Stormzy er sjov
’Shut Up’ fik yderligere sit eget liv, da en Twitter-kampagne prøvede at gøre freestylen til årets julesang i 2015. Den toppede som nummer otte på julehitlisten og førte et fænomenalt julecover med sig, hvor Stormzy (aka WickedSleighman) i fuldt julekostume powerrappede sig igennem ’Fire In Alaska’ med linjer som »Mention my name in your wishlist / I better show up / under your tree / presents wrapped up« og »Big man like me with a beard / of course I’m Father Christmas«.
Stormzys blik for de der små detaljer går igen fra hans bars til hans Snapchats. Det er små øjeblikke, der ridser sig ind i hukommelsen og fungerer som memes, og som kan dekonstrueres og bruges igen og igen i andre sammenhænge.
Han er ligeså kæk på Twitter, hvor han glædeligt jubler med fans, udfordrer alle til at banke dem 4-0 i Fifa foran deres egne mødre og fik overtalt restaurantkæden Nando’s til at putte en særlig Stormzy-ret på menukortet. Plus: Af og til blander han sig i politik.
Da der var borgmestervalg i London i maj sidste år, var Stormzy til tasterne for at give sin uforbeholdne mening til kende. Han var utilfreds med den konservative borgmesterkandidat Zac Goldsmith og tweetede: »Beg no one vote for this Zac Goldsmith bruddah he seems like a proper pussyhole«. Og lige så sjovt det er, ligeså meget illustrerer det en anden dimension ved Stormzy.
3. Stormzy er sur
Stormzy er sur, og lige under overfladen finder man den drivkraft, der giver ham så meget nærvær. Han har været en højlydt, aktiv stemme for Black Lives Matter, hvor han har opfordret sine følgere på sociale medier til at organisere sig, donere og protestere.
Han har flere gange kaldt racisme ud på sociale medier, ligesom han har talt imod institutionel racisme i pladeindustrien. Det kom senest til udtryk, da Stormzy var med til at sætte fut i kampagnen #BritsSoWhite, efter de prestigefyldte Brit Awards endnu engang havde overset en række grime-, r’n’b- og urban-kunstnere.
Han udtrykte sin skuffelse, og på sin ’One Take’-freestyle sendte han flere skud efter showet: »What? None of my G’s nominated for Brits? / are you taking the piss? Embarrasing«. I november annoncerede arrangørerne af Brit Awards så, at de ville ændre, hvordan priserne bliver uddelt og få folk med flere forskellige baggrunde ind i komiteerne. Og tidligere i januar blev Stormzy nomineret til en pris selv – Best Breakthrough Artist.
Når en rapper med så meget talent, så meget personlighed og så meget vredesdrevet motivation skal til at udgive sit første album, er det intet under, at folks forventninger er helt deroppe, hvor det næsten ikke kan måles.
Men…
Grime er ikke en albumgenre. Grime lever på indskydelser, pludseligheder og overraskelser, hvor traditionelle konventioner er bremseklodser.
Alt godt i grime står i modsætning til, hvad gode album er. Tag ’Lord of the Mics’-battle-videoerne, eller BBC One Xtras ’Fire in the Booth’-freestyles, hvor det er råmaterialet – ikke det færdige produkt – der driver værket.
Tag det faktum, at det er legitimt i grime at finde et oldschool beat, polere det lidt, rappe en freestyle uden omkvæd på, skyde en video i ét take og udgive det som single. Se for eksempel sidste års ’Thiago Silva’ af AJ Tracey og Dave.
Jeg tør næsten sige, at det kun er Dizzee Rascals ’Boy In Da Corner’ fra 2003 (!!!), der fungerer som et helstøbt grime-album, hvor helheden er større end de enkelte dele. Der har dog været flere solide eksempler siden – Skeptas ’Konnichiwa’ fra sidste år var ikke langt fra at gøre Dizzee Rascal rangen stridig.
Det er bestemt ikke en kritik af grime, for det er selve genrens sjæl at være for ru, for upoleret, for fundamentalt modkulturel til at kunne passe ind i prædefinerede og dybt forældede formularer som et fuldlængdealbum.
Det er det, langt mere end spændvidden af hans talent eller hans dybde som kunstner, der bliver udfordringen, Stormzy skal prøve at knuse i debuten. Det er ikke nok, at han laver 11 bangers og sætter dem efter hinanden. Det er heller ikke nok, at han laver et solidt album på popskabelonernes præmisser. Han skal finde en måde at sammensmelte de to modsætningsforhold, så de skæve indfald, de sjove glimt og umiddelbarheden i hans freestyles bliver skelsættende i 45-60 minutter i træk. Kan han det, så bliver 2017 året, hvor Stormzy kommer til at udgive det bedste grime-album nogensinde.
Læs også: Liste: De 10 bedste grime-tracks i 2016