The War on Drugs vender tilbage

The War on Drugs vender tilbage
Forsanger Adam Granduciel på Voxhall 2014. (Foto: Tommy Frost)

Der har været nogenlunde stille i lejren hos The War on Drugs, siden de i 2014 slap det anmelderroste album ‘Lost in the Dream’. Nu lader det heldigvis til, at Philly-rockerne endelig begynder at røre på sig igen, og det hele starter i næste måned med det nye nummer ‘Thinking of a Place’.

Det kommende nummer lander på Record Store Day den 22. april, og man kan krydse fingre og tænke sig, at det ganske nærliggende bliver startskuddet for gruppens næste langspiller.

Siden ‘Lost in the Dream’, der udkom via pladeselskabet Secretly Canadian, er Adam Granduciel og co. kommet i stald hos giganten Atlantic Records på en kontrakt, der foreløbig spænder over to plader – så der skulle meget gerne snart være endnu mere lækker landevejsrock på trapperne.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af