First Hate annoncerer efterårskoncerter – deler ny video til ‘Before’ fuld af sørgmodighed og forelskelse

First Hate er så småt ved at pakke sydfrugterne og fyre op under tourbussen – de skal nemlig på europaturnéen ‘First Hate Fuck Tour’ fra midten af september og en måned frem, hvilket tager dem lige fra Kiev til Krakow og Vilnius til Warszawa. Heldigvis for os herhjemme bringer turnéen også den danske duo til både Odense, Aalborg og Aarhus.

First Hate indtager Posten i Odense den 30. september, Studenterhuset i Aalborg den 12. oktober og Voxhall i Aarhus den 13., hvor de alle steder spiller sammen med Communions. Københavnske fans kan til gengæld allerede på lørdag den 2. september nå at fange deres solide liveshow til Knife Fest i Pumpehuset.

Udover turnéplanen har First Hate også netop offentliggjort en charmerende lille sag af en video til ‘Before’, der er hentet fra duoens anden ep, ‘The Mind of a Gemini’. Den VHS-nostalgiske video er instrueret af canadiske Danielle Nemet, og den er en følelsesladet lille tur udi indadvendt kærlighed og generte forelskelser, der står malet i ansigterne på de medvirkende, som med sørgmodighed i blikkene holder blomster – sandsynligvis tiltænkt en helt særlig person. Hvis de da kan se ham, der vil give dem, som han er.

Se den fulde turnéplan via First Hates Facebookside HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af