The Minds of 99 udlever deres indre Solkonger på mørkrandet nyt projekt
Selv om det aldrig just har været en eksistentiel picnic at være i selskab med The Minds of 99, havde den kontante og tempofyldte postpunk på danskernes selvbetitlede albumdebut (2014) og efterfølgeren ‘Liber’ (2015) både glimt i øjet og smag for livet.
Siden er verden blevet et om muligt endnu uroligere sted, og også The Minds of 99 selv er – parallelt med bandets stadigt voksende succes – blevet rystet i sin kerne ved synth-spiller Mikkel Bech-Hansens exit. Hvor efterlader denne splittelse så Niels Brandt og co. i dag?
Når man lytter til det nye projekt ‘Solkongen (Del 1)’ – første halvdel af et album, måske? – står det klart, at den ydre og indre tumult har fremkaldt flere nuancer i både lyd og lyrik. Succes kan være en katalysator for egocentrisme, storhedsvanvid og i sidste ende isolation, fornemmer man. En solkonges narcissisme og deraf afledte pinsler er drivkraften bag de fem sange, hvis svirpende elektroniske finish kan tilskrives den nye samarbejdspartner Eloq, der har co-produceret.
The Minds of 99 bevarer således den mørkrandede og energiske signaturlyd, men nye ting prøves af: Funkrytmer sniger sig ind på ‘Guldregn’, engelske strofer blander sig med de danske på ‘I’m Gonna Die’ og ‘Ubåd’, og på titelnummeret bevæger bandet sig ind på sart og højstemt balladeterritorium.
Trumfkortet på udspillet er, at The Minds of 99 fornemt lykkes med at belyse begge klinger af det tveæggede sværd, som narcissistens tilværelse er – ikke mindst i en politisk og social brydningstid som vores. Høj på sig selv og livets grænseløse muligheder den ene dag, forpint og hungrende efter bekræftelse den næste.
På ‘Ung kniv’ vinder eventyrlysten over angsten, når Brandt med sin karakteristiske gadedrengeattitude higer efter tilværelsens næste fix over fængende guitarriff, lyse synthflader og heppende korstemmer. Stemningen skifter brat på den dog ikke mindre vitale ‘I’m Gonna Die’, der med piskende trommer og olm synthbas sætter lyd på den ensomme egocentrikers desperate druk-deroute, inden han isolerer sig og lader op på den dystre-dansable ‘Ubåd’ (hvis titel lider under en noget klodset timing…).
‘Solkongen’ ulmer af en energi, der aldrig synes fortænkt og forceret, men ægte The Minds of 99’sk – som et barn af den tid, vi lever i netop nu.
Kort sagt:
Ydre og indre tumult har fremkaldt flere nuancer i både lyd og lyrik på det nyeste udspil fra The Minds of 99. En solkonges narcissisme og deraf afledte pinsler er drivkraften bag de fem sange, hvis svirpende elektroniske finish kan tilskrives den nye samarbejdspartner Eloq, der har co-produceret.
Læs interview: 10 spørgsmål til The Minds of 99 om ‘Solkongen’, store egoer og nye eventyr: »Succes kan stige en til hovedet«