Norske Sassy 009 fører lytteren ud i den dybe ende af electropoppens svømmebassin
Den norske hovedstad har efterhånden vist sig at være en sand, asfalteret fuglerede af up-and-coming elektronisk musik i den mere udskejende ende. Her finder man Sassy 009 som den forpjuskede unge, der senest er blevet udklækket. Men det er ikke tre nuttede, kvidrende sanglærker, der er kommet ud af ægget. Snarere nogle råt forførende furier med styr på basstrengene og et overdådigt stemmemateriale.
De tre skolekammerater Sunniva, Teodora og Johanna forener ligesom veninderne i Smerz, der i øvrigt havde inviteret Sassy 009 med til at spille på Jazzhouse for nylig, deres forkærlighed for et hårdt basfundament med sfæriske og vidtspændende vokaler. Samtidig skruer de op for numrenes hastighed og leger med mere genkendelige elementer af fængende dansegulvsakkorder og drops. Det virker som om, der i deres lyd er en anden, antiperfektionistisk vilje til bare at lade sig falde baglæns ind i rytmerne som fra kanten ned i en dyb swimmingpool.
De unikke, electropoppede teasere ’Pretty Baby’ og ’Are You Leaving’ danner nu rammerne for et langt mere trykkende dark room, hvor man kun kan lytte og føle sig frem gennem basgangene, der pirrende og generøst varieres.
Tekstuniverset hører også til i en liga for sig. Der arbejdes konstant nedad i dybden og med lokkende gentagelser til den drønende technorytme. På det kulminerende klubnummer ’Feel Me’ fremhæves beatet på så overskudsagtig en måde, at det fortsat dunker gennem resten af ep’en som et uforglemmeligt ekko. Det er en kunst at lade de simpleste virkemidler få plads på en samtidig så intenst fortættet miniudgivelse.
Kun sjældent kommer man ud for, at en debut-ep består af fem så selvsikre og stilbevidste musikalske højdepunkter. Men allerede fra singleudgivelsen af den tunge, øjeblikkeligt iørefaldende ’Pretty Baby’, har Oslo-trioen været på manges sprukne efterårslæber. De kan virkelig give udtryk for noget luksuriøst i deres samspil, og man begynder næsten at overveje, om de kan have kommet et særligt afhængighedsskabende fest-drug i musikken.
Kort sagt:
Den norske trio har sluppet et stærkt og særegent soundtrack, man ønsker kunne følge én hele døgnet gennem ens egen truende efterårsangst. Det kan man heldigvis nu med denne unikke og helhjertede, højst bemærkelsesværdige debut-ep.
Læs interview: Sassy 009: »Fløjten er et undervurderet instrument«