KOMMENTAR Man kunne se på den nye københavnske hiphopfestival Hafnia Zoo og sige: De har skaffet den største skandinaviske rapper nogensinde, en repræsentant for den sprudlende UK-scene, og så har de været kloge i at booke en stærk, ung kvindelig rapper fra USA.
Men det er selvfølgelig ikke de kvaliteter, man i første omgang bemærker, når man ser, at de har hyret Yung Lean, Big Shaq og Bhad Bhabie.
Man tænker: Hafnia Zoo har booket tre memes!
For Bhad Bhabie er mest kendt som ’cash me ousside’-pigen, der blev et meme efter en aggressiv optræden hos Dr. Phil, Big Shaq er synonym med en viral freestyle fra sidste år, og Yung Lean er en af de ældste prototyper på den virale hiphopkunstner: En rapper, der i starten af karrieren hovedsageligt var kendt for at være godt internetindhold.
At hiphoppen for tiden bliver invaderet af en hær af memes er seneste, mest radikale led i en udvikling, der har været i gang nogle år. Internettet og dets virkemidler er lige så stille sivet mere og mere ind i genren.
I 2018 har indflydelsen fra internettets mekanismer nået nye højder inden for hiphopppen, hvilket også kan mærkes hertillands. Både i forhold til Hafnia Zoo-lineuppet, men også fordi vi i Danmark ser ting som Brain$: En ‘falsk’ børnerapper fra Køge, der var designet til at gå viralt af producere og pladeselskab.
Hvordan ændrer internettets infiltrering af hiphoppen genrens udseende? Og hvad sker der, når kommercielle kræfter begynder at udnytte de muligheder, der ligger i internettets stjerneskabende kraft? Bør vi være bekymrede eller bare grine med?
Hvad kom først: Memet eller rapperen?
Først og fremmest er det vigtigt at forstå skellet mellem kunstnere, der bruger memes, og kunstnere, der udspringer af memes. For i 2018 bruger alle selvfølgelig internettet, og kunstneres succes er sammenkoblet med deres tilstedeværelse på sociale medier.
Lil Yachty skabte et social media-følgerskab, før han var rapper, og Cardi B brugte sin kendisstatus på Instagram til at fremme en hiphopkarriere. Samtidig har du rappere som Drake, der forstår præcis, hvordan nettet fungerer og laver videoer som ’Hotline Bling’, der ligner, at de er eksplicit skabt til at blive GIF-materiale. Andre folk som Future, Migos og Rae Sremmurd har fået et kæmpe boost, da sange som ’Bad & Boujee’, ’Mask Off’ og ’Black Beatles’ på forskellig vis blev brugt i memes.
Alt det for at sige: Hiphop og meme-kultur er fusioneret på mange måder, og tidens største stjerner forstår at bruge memes og sociale medier for at fremme sig selv. Men forskellen mellem det og fænomener som Bhad Bhabie, Yung Lean og Big Shaq er netop, at de ovennævnte kunstnere bruger memes. De er ikke selv memes – i hvert fald ikke på samme måde som meme-rapperne.
Med meme-rapperne har vi ikke at gøre med artister, der har arbejdet sig op gennem hiphopmiljøet og så får et boost af en viral tilfældighed. Det er kunstnere fra et helt andet spektrum, der gennem memets magt så at sige vælter ind på hiphopscenen fra siden.
Bhad Bhabie er det mest klassiske meme af de tre. Hele hendes karriere er bygget på et helt kort Youtube-klip, der gik viralt. Hun startede som en omvandrende reaction GIF, men er nu på en verdensturné med en række singler og en pladekontrakt i baggagen. Big Shaq er mere rendyrket satire, der har skabt et hit i form af ‘Man’s Not Hot’, der er blevet til flere memes.
Yung Lean har til gengæld fået bred anerkendelse gennem internettets appetit på det lidt mere weird: ‘Se den her mærkelige dreng fra Sverige, der lyder som en deprimeret, bizzarro-version af en amerikansk rapper’. Men samtidig var han alt andet end et one-hit-wonder: Yung Lean startede måske som et internet-kuriosa, men han har nu stærke, ægte avantgardistiske udgivelser på cv’et.
Vi har altså de her rappere, der har hiphopkarrierer, der udfolder de personlighedstræk, deres memes udpenslede – og som faktisk kan blive deciderede stjerner. Memes som rapstjerner er nærmest hiphoppens eget hønen og ægget-dilemma: Hvad kom først – memet eller rapperen?
Oprindelig var svaret rapperen, men nu ser det ud til at være memet. Det er et ret mærkeligt fænomen, der i bedste fald burde give os nogle nye karakterer på hiphopscenen. Men det er også endnu en udvikling, der kan åbne hiphoppen op til kommerciel udnyttelse. For selvfølgelig øjner visse aktører pengemuligheder, når ét meme er nok til at skabe en stjerne.
Brain$, H1tmakers og Gulddreng-metoden
Det har vi herhjemme kunnet opleve de seneste uger, hvor den danske børnerapper Brain$ blev lanceret. Han blev introduceret som et dansk take på amerikanske internetsensationer som Matt Ox og Slim Jesus: En ung, hvid dreng, der svinger pistoler og drikker hostesaft. Han havde selvfølgelig også grønt hår og en hoodie med sit eget navn på.
Rapperens Facebook-profil er et næsten imponerende desperat forsøg på at skabe viralitet. Der er et (falsk) brev fra Brian$ forældre, der har ‘fundet en artikel’ i Politiken om ‘deres 12-årige dreng’, et screenshot af en påstået samtale med Medina (som Brain$ ikke vil arbejde sammen med) og en ‘sjov’ video med Køge Kommunes SSP-kontor.
Så ja, hvis det ikke skulle være helt klart endnu: Brain$ er ikke et organisk internetfænomen, der har fået en pladekontrakt. Brain$ er et kommercielt produkt, der er udtænkt af producerne H1tmakers og som er udgivet på Universal-underafdelingen Hurricane Records, der fokuserer på internet-fænomener og kunstnere, der signes for en sang af gangen. Med andre ord: Specialister i Gulddreng-metoden.
Efter et par uger med relativt beskedne streamingtal annoncerede producerne bag Brain$ så, at det hele var en joke. Og at de var »chokeret over de voksne journalister«, der havde ladet sig narre. Det foregik i en video, hvor de to producere sidder sammen med 14-årige ‘Brain$’ og griner over, at hans oprindelige demo var »den dårligste demo, vi nogensinde har modtaget«.
Der er ingen tvivl om, at H1tmakers ser sig som geniale trolls, der har lært os alle en lektie. De kalder selv projektet en »gimmick« og siger, at de har gjort det før, hvilket er en reference til deres projekt Fætr, der var et forsøg på at skabe en poprap-stjerne i ‘Nede Mette’-stilen. Dét projekt førte til en DR-serie, hvor man kunne se, at Fætr-sangeren i virkeligheden bare var en marionetdukke i producernes spil.
H1tmakers’ forklaring på Brain$-eksperimentet er et forsøg på at omfortolke de her projekter til en slags dybere satire. Samfundskritik, nærmest.
Sådan kan man måske godt se det. Alternativt kunne man sige, at de udnytter unge artisters ansigter til at stå på mål for deres egne forsøg på at manipulere internettets dynamikker til at skabe karikerede figurer, som de udnytter kommercielt gennem ekstremt intetsigende og ret så usympatiske projekter.
Uanset hvad, illustrerer hele processen på tydeligste vis, hvor let den her meme-hiphop-dynamik er at udnytte, hvis man ved, hvordan man skal gribe det an.
Går vi en dystopisk meme-rap-fremtid i møde?
Internettets indflydelse på hiphoppen har altså allerede radikaliseret sig. Memes er gået fra at være middel til at være mål. Hele den dynamik kan udnyttes. Og det er det ikke kun Brain$-bagmændene, der har luret.
‘Black Beatles’-succesen som del af ‘Mannequin Challenge’-bevægelsen viste sig ikke at være en organisk produkt af internettet, men et marketing-stunt udtænkt af et marketingbureau. Det samme var tilfældet, da Vince Staples annoncerede en kampagne om, at man kunne betale ham to millioner dollars for at »holde kæft for evigt« – det viste også at være et PR-stunt for en ny single.
Kunstigt sammentænkte laboratorie-rappere som Brain$ (eller Fætr for den sags skyld) er et slags skræmmeeksempel på, hvad den slags tænkning kan føre til. En verden, hvor internetkyndige aktører med content marketing-skills bygger algoritme-optimerede kunstnere. Er det sådan en sjælløse fremtid, vi går i møde?
Sandsynligvis og forhåbentlig er det ikke helt så slemt.
Ja, internettets dynamikker og processer kan udnyttes. Og det kan være frustrerende, når kyniske folk som H1tmakers eller andre aktører udnytter dén udvikling til kommercielle formål.
Men internettets farverige og evigt muterende content-fabrik er stadig et ekstremt uregerligt sted, der har gjort hiphoppen mere excentrisk og farverig: Yung Lean er en genial original, og Big Shaqs ‘Man’s Not Hot’ er bare en perfekt skabt satiresang. Hiphopscenen ville være fattigere uden dem.
Læs også: Big Shaq gennemgår ‘Man’s Not Hot’-teksten med Genius
Læs også: Esketit-quiz! Kan du gætte rapperen ud fra memet?