Luster på Roskilde Festival: Ingen slinger i den groovy new wave-vals
En Roskilde-debut uden slinger i valsen må være idealet for ethvert ungt band, og Luster leverede netop sådan en. Ikke så sært, eftersom ensemblet med bassist Jacob Haubjerg i den vokale front er en mindre supergruppe på den danske rockscene.
Med Morten Søgaard (Masasolo) på keyboards, Brian Batz (Sleep Party People) på guitar og Anders Bach (Bisse) på trommer havde Haubjerg samlet et hold, hvis medlemmer stolede på egne og hinandens formåen og således ikke viste skyggen af premierenerver.
Bach var et indtagende blikfang med et ekspressivt trommespil, der fik de brede smil frem hos bandmedlemmerne, og Luster havde da også al mulig grund til at nyde aftenen, hvor facetterne i gruppens groovy og ultramelodiøse new wave blev fremlagt i rigt mål.
Det brusende omkvæd i ‘You’ve Got the Heat’ fik øjeblikkeligt publikum med på løjerne, vokalharmonierne i ‘Let’s Try It’ sitrede i sjælen, og ‘Sexbeat’ tegnede sig for koncertens klokkeklare klimaks.
Et mere eftertænksomt skær sænkede sig i takt med aftensolen, mens ‘Fall and Forget’ og ‘Nothing Good Gets Away’ lagde sig blidt over forsamlingen, ligesom en støjkåbe, der var Sonic Youth værdig og signeret af Batz, svøbte sig om seancen under en bastant ‘I’m Yours, You’re Mine’.
Det var en udsøgt fornøjelse at bevidne et band, der hviler så tydeligt i sit udtryk, og summen af de dygtige og erfarne kræfter var udslagsgivende for, at Luster leverede en selvsikker og forrygende koncert, hvor hele spektret smeltede selvfølgeligt sammen.
Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival