Liam Gallagher er fuld på Twitter og sviner Radiohead til

Liam Gallagher er fuld på Twitter og sviner Radiohead til
Liam Gallagher.

Liam Gallagher har endnu ikke lært, at Twitter og alkohol ikke nødvendigvis er verdens bedste ide. I starten af året indrømmede han, at han var fuld, da han erklærede våbenhvile mellem ham selv og sin bror op til juletiden. Nu er han på banen igen, og denne gang går han hårdt efter sine landsmænd fra Radiohead.

Lørdag morgen begyndte Gallagher at poste en særdeles usammenhængende triade af Twitter-svinere mod bandet – tilsyneladende under en privatfest, hvor Radiohead kom op som samtaleemne.

»Jeg er i det her sindssyge hus, hvor alle fuckere taler om bandet radio play help«, tweetede det tidligere Oasis-medlem indledningsvis, inden han begyndte at håne deres sangtitler og stille spørgsmålet »hvordan fanden blev de teds store?«.

Det er ikke første gang, at Liam Gallagher er ude efter Radiohead. I 2011 blev han særdeles forargret over, at bandet kunne finde på at skrive en sang om et træ på deres album ‘The King of Limbs’:

»Jeg hørte den fucking Radiohead-plade og jeg var bare sådan ‘hvad?!’ Jeg kan godt lide at tænke, at det vi gør, gør vi fucking godt. Men de skriver en sang om et fucking træ? Hold nu op! Et tusind år gammelt træ? Rend og hop!«, udtalte han i et interview med The Quietus.

Se hele Gallaghers Twitter-storm herunder:

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af