IDOLBREV. »I promise that you’ll never find another like me-e-e«.
Kære Taylor. Vi kan godt blive enige om, at jeg aldrig finder en som dig. Jeg har efterhånden fulgt dig så længe og været fuldstændig i svime over dine sange og din lidt naive, romantiske persona. Jeg har ikke fundet nogen, der som dig har kunne røre mig på en så umiddelbar, forløsende og euforisk måde.
Men der er noget galt. Du skifter hele tiden ham, og lidt for ofte spørger jeg efterhånden mig selv: Hvem er du overhovedet, Taylor? Hvad er du blevet til?
I over en uge har jeg fulgt ihærdigt med på dine sociale medier og kunnet undervejs mærke, hvordan jeg var oprigtigt spændt på, hvad dit næste karrieretræk skulle være. Du varslede en ny æra med pastelfarver, glitrende hjerter og palmestrande, som tydede på, at du ville vende tilbage med musik i stil med det, der i min optik er dit hovedværk, ‘1989’. Måske et af dette årtis bedste album, hvis du spørger mig!
Den store overraskelse, forløsningen på den lange nedtælling, viste sig at være udgivelsen af singlen ‘Me!’, som bestemt også er fyldt med pastelfarver, optimisme og quirky attitude a la ‘Shake It Off’. ‘Me!’ er på papiret en popsang i sin reneste form, men der er et eller andet, der ikke helt spiller.
Enhjørninger, sommerfuglevinger og et næsten for happy-go-lucky lydunivers gør altså, at filmen knækker en lille smule for mig. Hvor blev den sofistikerede, dog tilpas sassy sangskrivning af? Hvad skal jeg med den her, undskyld mig, børnesang? Og hvad er det egentlig, Panic! At the Discos Brendon Urie bidrager med, som vi ikke kunne have været foruden? Det underlige c-stykke med stavning og »There’s no ‘I’ in team«-floskler er klart sangens lavpunkt, mens versene er den del af sangen, der demonstrerer mest potentiale for din nye æra. Hvis det er sådan en, der er under opsejling.
Taylor, jeg har i snart fire år taget dig i forsvar for enhver pris på grund af det helt enestående ‘1989’-album. Det gør jeg stadig! Siden det udkom, har jeg været overbevist om, at ‘1989’ var den sande dna af din musik, og at lige meget hvilke udsving eller små detours, du kunne finde på at tage, så ville du vende tilbage til det, der var grundstenen i ‘1989’ og mange af dine andre album som ‘Red’ eller ‘Fearless’ for den sags skyld: Den virkelig gode sang, de storslåede og lidt naive kærlighedshistorier og de perlende, perfekte popproduktioner.
Men efterhånden er jeg i tvivl om, om de mange udsving virkelig bare er udsving, eller om de faktisk er tegn på, at du langsomt bevæger dig helt væk fra den vej, jeg troede, du skulle gå.
Du testede min tålmodighed med ‘Reputation’-albummet. Hvorfor skulle du pludselig være så påtaget badass, når vi alle sammen har elsket dig for det modsatte? Hvorfor skulle de catchy, fængende popmelodier erstattes af den bitre, sammenbidte tone på ’Look What You Made Me Do’? Den mørke æstetik og din insisteren på at lange ud efter dem, der havde gjort dig uret, blev holdt i skak af enkelte numre som ‘Delicate’, ‘Getaway Car’ og ‘Call It What You Want’, der stadig demonstrerede dit solide sangskriverhåndværk og fine sårbarhed. Men når jeg skulle forsvare dit talent over for andre, var jeg hele tiden nødt til at pege tilbage til noget af dit ældre repertoire. Det var der, det ægte guld skulle findes.
Jeg troede, at ‘Me!’ skulle være det nummer, der ville gøre, at jeg ikke længere behøvede at grave tilbage til 2015 for at finde belæg for min idoldyrkelse. Jeg havde håbet på, at du ville vende tilbage med et overbevisende, hårdtslående popnummer a la ‘Style’ eller ‘Blank Space’, men det synes jeg altså ikke er tilfældet. Jeg kan ikke længere blive ved at forsvare dit talent, hvis ikke du disker op med noget musik, der lever op til mit forsvar.
Hvis ‘Me!’ er den første i rækken af sange fra et kommende, syvende album, håber jeg, at vi får en smule mere alvor og knap så meget enhjørninge-sjov på fremtidige singler. Jeg håber, vi kan blive ved med at være venner, men hvis dine sange ikke længere kan give mig gåsehud, så bliver jeg nødt til at slå op.
Læs også: Taylor Swift deler ud af sin visdom: Her er 30 ting, popstjernen har lært, før hun blev 30