KOMMENTAR. Overlap i Roskilde-spilleplanen er fandens værk. Én ting er, at festivalen booker et hav af fede kunstnere, men hvis ens personlige must-see koncerter ligger samtidig, så kan det hele jo være lige meget!
Ej, okay, ro på. Men overlap er bare øv. For så skal man jo vælge én ting fremfor en anden. Og hvad nu, hvis man vælger forkert? Det gjorde jeg sidste år.
David Byrne og Four Tet spillede begge midnat natten til lørdag, og valget skulle stå mellem den excentriske Talking Heads-legende på Arena eller den i visse kredse ligeså legendariske London-producer på Apollo. Jeg valgte sidstnævnte. Og mens Four Tet var godt og festligt, så var det ikke noget til Roskilde-historiebøgerne.
Det var Byrne-showet til gengæld. Har jeg ladet mig fortælle efterfølgende. En optræden, der udfordrede det klassiske koncertformat. Et skue og en oplevelse, dem, der var der, vil huske i mange år frem.
Den følelse er nederen. For det er jo ikke et valg, man lige kan tage om. Roskilde-koncerter sker kun én gang. Det er ikke som en film, der kommer på streaming nogle måneder, efter den har været i biografen.
Det er nådesløst, men et eller andet sted også lidt plat. Skulle en (potentielt) misset koncert være det største problem i mit liv? Det virker som et symptom på en lidt for overfladisk moderne livsstil. Jeg skammer mig næsten. Men sådan er det på Roskilde Festival. For musikelskere er denne uge det eneste, der får jorden til at dreje rundt, så længe den varer. Her betyder klimakrise, det amerikanske valg og forskruede bankmænd ikke så meget. Alt det kan vi tænke på igen på søndag.
Hvilket bringer mig til årets festival og det (for mig!) mest hjerteskærende, uoverskuelige og dybt irriterende overlap i spilleplanen: Hans Philip og Vampire Weekend.
Den tidligere Ukendt Kunstner-frontmand Hans Philip spiller på Arena kl. 19.00, de charmerende newyorkere med Ezra Koenig i front rammer Orange Scene 19.30.
Jeg har fulgt Ukendt Kunstner siden begyndelsen, de vil altid ligge mit hjerte nært, og jeg var ekstremt bjergtaget af Hans Philips enestående soloalbum ’Forevigt’. Den her koncert føles som en skelsættende begivenhed, og selv om han kan opleves på spillesteder i efteråret, så vil der utvivlsomt være noget uigenkaldeligt magisk over Philips Roskilde-debut som solokunstner.
Men jeg elsker også Vampire Weekend. Også de tidlige, mere sprælske album, men særligt de måske lidt mere modne ’Modern Vampires of the City’ (2013) og dette års ’Father of the Bride’. Newyorkerne og Ezra Koenigs popmusikalske smeltedigel har ikke spillet i Danmark i ni år! Og hvem ved, om der går lige så lang tid før deres næste visit?
Vi sidder altid simultant med Roskilde Festival og laver vores halvårslister, og jeg kan i tilgift afsløre, at både ’Forevigt’ og ’Father of the Bride’ ligger helt forrest i feltet på henholdsvis den danske og internationale liste.
Så hvad skal jeg gøre? Har du mon en løsning, kære læser?
’Ja ja, så løber du lidt, og så misser du en halv time af Vampire Weekend, no biggie. Lad være med at skabe dig’.
Tak for dit råd, du hypotetiske læser, men så nemt er det bare ikke.
Hans Philip er i Roskildes app sat til at spille en time, og der kommer til at være så stuvende fyldt til den koncert, at det som minimum kommer til at tage 15-20 minutter at komme op til Orange. Så det er altså som minimum halvdelen af Vampire Weekend, man glipper.
Og kald mig bare gammeldags, men jeg kan godt lide at se hele koncerter – ligesom jeg godt kan lide at høre hele album. Helheden er vigtig i denne flygtige verden, og jeg ser som udgangspunkt altid hele koncerter på Roskilde (og alle andre festivaler). Bevares, hvis det er noget værre lort, så skrider jeg, men i udgangspunktet altså.
I mange andre afdelinger af livet ville man jo vælge det, man blev inviteret til først. Sådan er det ikke på Roskilde. Her skylder man jo ikke nogen noget, hvilket jo næsten gør det endnu sværere at vælge.
Jeg er kommet frem til, at man kan gøre to ting: Man kan vælge med hjertet, eller man kan vælge ud fra det, man tror, bliver den bedste oplevelse/koncert.
Og mens jeg vitterligt har grublet hele vejen igennem denne artikel, så er jeg kommet frem til, at jeg vælger Hans Philip (og anden halvdel af Vampire Weekend…). Ah, det var en lettelse at sige højt. Men det piner mig også. Sådan er det med de her overlap.
Men Hans Philip fører faktisk inden for begge de kriterier, jeg har opstillet. Det er et valg med hjertet, for jeg er simpelthen nødt til at overvære det her epokegørende øjeblik i Hans Philips solokarriere. Og jeg tror og håber, at han kan levere en virkelig rørende koncert, som skriver sig ind i Roskilde-historiebøgerne.
Herfra er det bare at bede til, at Four Tet/David Byrne-scenariet ikke gentager sig. Det kan mit musikhjerte ikke holde til to år i træk.
Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival