Med Soundvenue Springer sætter vi fokus på de nye talenter, der blæser os bagover lige nu, og som vi glæder os til at følge i mange år frem.
Det har nok været svært at få øje på, når Ida Laurberg har haft sin daglige gang i barndomsbyen Helsinge, men tilbage i 2016 havde den kun 16-årige folkeskoleelev faktisk et viralt hit på Youtube med den hjemmelavede ballade ’Puppy Dog Eyes’. Et nummer, som Ida selv havde skrevet og produceret i sit soveværelse i den nordvestsjællandske provins, og som i dag har opnået sammenlagt 20 millioner views og afspilninger på Youtube og Spotify.
Det til trods er Ida Laurberg endnu et ukendt navn for de fleste danskere, men det kunne der meget vel blive lavet om på snart, når den nu 19-årige kunstner går i fuld gang med at lancere sin popkarriere.
Ida Laurberg er support på Jadas kommende danmarksturné, og den lovende debutsingle ’Grayzone’ tyder i hvert fald på, at vi her kan have at gøre med Danmarks næste store popstjerne. Her veksler hun ubesværet mellem versets intime sengekammerstemning og omkvædets dystre forvrængede energiudladninger, så man som lytter får dragende associationer til inspirationskilden Billie Eilish.
Ligesom Eilish er Ida Laurberg født ind i en ny generation af digitalt opfostrede unge popkunstnere, som aldrig har oplevet et liv uden internettets tilstedeværelse. En generation som har fået de sociale medier ind med modermælken, og for hvem det derfor er en selvfølge at dele ud af musikken og livet – uden filter.
Hvor de sociale medier for mange er synonyme med rene glansbilleder og overflade, så bruger den nye generation internettets mange muligheder til at gå uden om den etablerede musikbranches normer og forventninger – og her er Ida Laurbergs musik ingen undtagelse. Hendes melankolske emopop lyser op bag skærmen på alverdens mørke teenageværelser, og hun insisterer på at skabe et rum, hvor det ellers ubærlige tungsind, der præger både hende og resten af hendes generation, legitimeres og løftes i flok.
»Vi har alle en emo i os,« fortæller Ida Laurberg, mens hun sidder foran mig i en oversize hættetrøje med sine store blå øjne – og på en mørk og regnfuld efterårsdag som i dag, er jeg tilbøjelig til at give hende ret.
»Første gang jeg lagde et cover op på Youtube, var jeg måske ti år gammel. Jeg håbede helt klart på at lave en ’Justin Bieber’ og køre den klassiske vej med at blive opdaget, signe hos et label og så ellers køre derfra. Men da jeg så begyndte at få nogle tilbud, gik det bare op for mig, at jeg er typen, der har det rigtig svært, når folk gerne vil bestemme over mig«.
»Vi skrev ’Grayzone’, da vi var i L.A., mens jeg var besat af The Dolan Twins (kendte Youtube-brødre, red.). Vi talte om at skrive en sang om noget, som var en del af mig, men vi ville blæse det op til noget, det slet ikke var i virkeligheden – altså jeg har jo ikke bogstaveligt talt tænkt mig at kidnappe ham (Grayson Dolan, red.). Sangen er ment som en kommentar til vores samfund og hele den skøre verden, sociale medier er. Man kan følge med i alting og føler man er en del af sine idolers hverdag, men føler sig også totalt latterlig og trist over, at de ikke aner, hvem man er«.
»Da vi var i lufthavnen i L.A., snakkede vi meget om, at ’Grayzone’ kunne være noget, Dolan Twins-fans ville kunne relatere til, og min manager Nicky var fuldstændig overbevist om, at tvillingerne selv ville komme til at høre det. Det var jeg ikke helt så sikker på, men i går fik jeg en Youtube-kommentar fra dem, og så gik drømmen bare i opfyldelse. Jeg er ligeglad med, hvor mange streams sangen får – bare Graysons fjæs ved, hvem jeg er«.
»Jeg tror, alle i min generation fangirler ret hårdt. Vi har bare altid haft nogle idoler, som vi har fulgt med i konstant, og som vi bare er rigtig glade for. Den kærlighed jeg selv mærker nu er også bare sygt nice. Jeg kan rigtig godt lide at kommunikere med dem, som kan lide det, jeg laver, og snakke med dem om, hvordan deres dag har været. Jeg synes bare, det er megahyggeligt at have den her forståelse for hinanden. Samtidig kan jeg ikke rigtigt blive ked af det og sur, når folk på Twitter og Youtube misforstår ’Grayzone’, for jeg har også været der, da jeg var 14 år. Jeg forstår godt, at folk kan blive forvirrede og overbeskyttende over for deres idoler. Men det er, som det er, og det finder de også ud af en dag«.
»Jeg snakkede med min far om min musik for ikke så længe siden, hvor vi var enige om, at den smukkeste musik er den, der føles som en glødepære i mørket. Og at hvis den her pære ikke er omringet af mørke, så er den jo ligegyldig. Jeg har faktisk aldrig skrevet en glad sang. Haha… altså jeg vil gerne prøve en dag, men det er svært for mig at være totalt positiv og samtidig oprigtig«.
»Jeg tror også, det er derfor, jeg er meget inspireret af Billie Eilish. Hun har ligesom været den første, som både var virkelig ung og som samtidig turde sætte ord på de her store, mørke følelser. Hun er bare sig selv og tænker ikke, at hun behøver være noget for nogen. Jeg håber også, at jeg ikke behøver at ’lade som om’, før nogen vil se op til mig«.
»Jeg glæder mig helt abnormt til at komme på turné med Jada. Hendes musik er så god, hun synger fantastisk, og hun er et godt forbillede. Jeg kan ikke finde på noget dårligt at sige om Jada, og jeg føler mig super beæret over, at hun har valgt mig som opvarmning. På lang sigt er drømmen at åbne Orange Scene på Roskilde. Der findes bare ikke noget vildere herhjemme. Jeg har set både Saveus og The Minds of 99 gøre det, og man kan bare se i deres øjne, at de er så taknemmelige. Det vil jeg gerne opleve«.
Læs også: Se musikvideoen til Ida Laurbergs debutsingle ‘Grayzone’