1. Dopha ‘Happy For Me’
Dophas debutsingle ‘September Till June’ mindede os om Lana Del Rey, men med den sprælske efterfølger ‘Happy For Me’ lærer vi, at danskeren har meget mere i ærmet end den indledende lyd antydede. Den passive aggression i den fornærmede tekst står flot over for de legesyge produktionsvalg, der er over det hele i nummeret.
2. Pop Smoke ‘Christopher Walking’
Drill har de seneste år især været forbundet med UK-varianten af genren, men med sin hæse stemme viser Brooklyn-rapperen Pop Smoke, at amerikanerne stadig har styr på stilarten. Det er tungt, det er beskidt, og det cementerer, at Pop Smoke er en rapper, man skal holde godt øje med i 2020.
3. Frances Quinlan ‘Your Reply’
Frances Quinlans vidunderlige vokal har for længst vundet vores hjerter gennem hendes mange glansstunder som forsanger i Hop Along. Den 31. januar udgiver hun sit første soloalbum, og med denne tredje single er det svært ikke at glæde sig. Den rustikke instrumentation accentuerer fornemt hendes ekspressive stemme, og melodien er svær ikke at lade sig fortrylle af.
4. BishBusch ‘Institution’
Søren Buschmann Friis fra Franske Piger er gået solo, og han har delvist opkaldt sig selv efter Scott Walkers sidste soloalbum inden sin død, det eksperimentelle ‘Bish Bosch’. Med den inspiration er det klart, at lyden er mere uortodoks end Franske Pigers vanlige output, og selv om Friis stadig ikke lægger skjul på sit ubenægtelige øre for melodier, lever hans førstesingle flot op til det skævvredne etos, der prægede Walkers sidste år.
5. Soccer Mommy ‘Circle the Drain’
Den nyeste single fra Soccer Mommy byder på jangly, drømmende guitarmelankoli af bedste skuffe. Musik, hvor man bare kan lukke øjnene og drømme sig til en svunden æra, mens den omkringliggende verden falder fra hinanden. Sangen vil være andet nummer på Soccer Mommys kommende album, ‘Color Theory’, der udkommer 28. februar.
6. Wiley ‘Eediyat Skengman 3 (Stormzy Send)’
Sidste uge udgav Stormzy et disstrack rettet mod Wiley, der var så groft, at vi ikke forventede, at Wiley ville være i stand til at svare igen. Men han kommer overraskende stærkt tilbage med den ene mindeværdige punchline efter den anden. Vi håber, at Stormzy snart har endnu et modsvar, for denne beef er ualmindeligt spændende at følge med i.
7. Westerman ‘Blue Comanche’
Engelske Westerman har de seneste par år fået nævneværdig opmærksomhed for sin drømmende artpop. Hans nyeste sang, ‘Blue Comanche’, er et klasseeksempel på, hvor bevidst han er om sine soniske teksturer. Teksten, der handler om klimaforandringer, er absolut også værd at lytte efter.
8. Bbybites ‘Cuffin Season’
På sin officielle debutsingle befinder danske Bbybites sig et lækkert sted mellem reggaeton, hiphop – og i visse øjeblikke endda lidt blød indierock. Hendes idiosynkratiske vokal og et lækkert guitarriff får dog det hele til at hænge sammen, så man let bliver revet med af de sprøde grooves. Fang hende live til Vegas Udvalgte.
9. The 1975 ‘Me and You Together’
The 1975’s ‘Notes on a Conditional Form’ er blevet udskudt til 24. april, men singler som den svævende ‘Me and You Together’ gør ventetiden lidt lettere at holde ud. Med udgivelsen af singlen har den engelske poprockgruppe også annonceret en omfattende turné, der strækker sig over stort set hele 2020 – dog ikke med nogen danske datoer endnu, men med ledige tidsrum under både Tinderbox, Roskilde og Smukfest.
10. Ida Laurberg ‘Rip Your Shirt’
»Show some skin or I’ll rip your shirt / I’m convinced this is what I deserve« – danske Ida Laurbergs dvælende og skarpt producerede single om en Tinder-date, der ikke respekterede hendes grænser, er baseret på en virkelig historie.