Kå danser til sommerens op- og nedture på debutalbummet ‘Dum flex’

4 6
Kå danser til sommerens op- og nedture på debutalbummet ‘Dum flex’
Kå. (Foto: Anna Maria Kabana)

Sidste år faldt ned fra himlen med debut-ep’en ‘Skybrud’, der svævede gennem hverdagspoesi og (t)unge tanker. Nu er han landet med debutalbummet ‘Dum Flex’, der delvist udskifter den fortvivlede poesi med bop-dans og en stringent og endnu dybere rungende klublyd, perfekt til sommerens både op- og nedture.

Det lader til, at Kailash William Chatterjee aka Kå har fået færre bekymringer, og det er egentlig lidt synd, for der var en stor lyrisk dybde i den fortvivlelse, han befandt sig i på ‘Skybrud’. Men med en titel som ‘Dum flex’ er en ny stil lagt på et fundament af vellydende og houseklingende produktioner, hvor både Kå selv, Pind, Rob Smyles og JenneJenne skruer på knapperne.

Det starter godt. Med de indiske instrumenter sætter åbningsnummeret ‘Endnu en’ strøm til Kås indiske rødder, der gror med en hidtil uhørt basdybde. Og over det hårde beat henkaster han bekymringerne med en nærmest nihilistisk kynisme: »Søgte noget større, men jeg fandt ingenting«.

Flekseriet er begyndt, og herefter følger små hoftebevægelser nærmest gennem hele albummet. Særligt danse-breaket inden omkvædet i ‘Helt op’ kan sætte gang i fødderne foran de nedlukkede natklubber – »kan ik’ gøre andet end at vibe lige nu« – mens Kås nyfundne og dybe monotoni udgør hovedingrediensen i en danseopskrift på både ‘Electric Feel’ og titelnummeret.

Men i dansen går lyrikken til tider tabt, og det er for eksempel tilfældet med Lil Kleine-referencer om stoffer og drinks på ‘Kom gennem’, hvor Kå også forsøger at holde beatet i gang med svært uimponerende fraser som »jeg holder det 100 hele dagen, hele vejen«.

Skulder ved skulder læner Kå sig heldigvis også tilbage med den trofaste følgesvend Emil Kruse på ‘Føles godt’, og det højner den lyriske kvalitet. »Blevet træt af at lyve, blevet træt af at flyve, det’ på tide at vi lander nu / kigger på stjerner, jeg falder nu / tid til at kig’ op på ting jeg ik’ fatter nu«, rapper Kå i noget, der lyder som en ny start, mens Kruse flot fortsætter over fuglesang, vatterpas, sol, måne og stjerner.

På samme måde løfter Kå lyrikken, når han er omringet af Tobias Rahims mere melodiske omkvæd.

»Har hvad du skal bruge, jeg’ på din boulevard / gaderne de sender mig tegn / drengene i bilen venter kun på mig / de står skarpt, for jeg viser dem vejen«, synger Rahim på et af albummets højdepunkter, ‘Klar’, der har en anderledes tropisk og solnedgang-nostalgisk sommerfølelse over sig. Og på ‘Sommernat’ vender samme duo sommeren på hovedet, når lykkens tømmermænd rammer Kå i hjertet: »Hører du det hele, eller lytter du halvt? / føler mig forladt / på en varm sommernat / … det her føles tomt, og det er sådan her konstant«.

‘Dum flex’ er altså en fortælling om både festens dans, den ubekymrede ligegyldighed og den tomhed, der kommer efter.

Og takket være hjælpen udefra, de lyriske krakeleringer i muskelvævet og ikke mindst den røde tråd – Kå’s monotone røst og de afdæmpede house-fornemmelser – lykkes det rapperen at manøvrere flot igennem fortællingen og slippe afsted med et velfungerende sommeralbum – selv når flekseriet bliver lidt for dumt.


Kort sagt:
På ‘Dum flex’ udskifter Kå delvist den fortvivlede poesi med både bop-dans og en stringent og endnu dybere rungende klublyd. Og med lyriske og melodiske indspark fra gæsterne passer debutalbummet perfekt til sommerens både op- og nedture.

Kå. 'Dum flex'. Album. Playground.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af