Sangen jeg forbinder med mit barndomshjem: Outlandish ‘Aicha’
»Jeg forbinder det her nummer med min far, som introducerede mig til Outlandish. Han kommer fra Nigeria og lyttede til en masse forskelligt musik, men var især blevet helt vild med denne danske gruppe. For mig er det en trist sang, fordi min far aldrig har været så meget hjemme, så når den spillede, gik jeg altid ind til min mor, puttede mig op ad hende og var sådan ’nu kommer jeg til at tænke på far igen. Jeg savner ham rigtig meget’. Så den sang minder mig bare om, da jeg var yngre – enten hjemme med min mor, der trøstede mig, eller min far, der spillede den for mig«.
Sangen til min første forelskelse: Rocazino ‘All My Love’
»I gymnasiet havde jeg min første forelskelse – og faktisk første og eneste heartbreak nogensinde. Så den her sang er ret ligetil. Jeg husker, hvor meget vi lyttede til den og dansede til den til festerne. I en lang periode efter kunne jeg slet ikke høre den længere, fordi den mindede mig så meget om den her person og den her tid i mit liv. Det er en bittersød følelse. I dag kan jeg sagtens høre den, men alligevel vil sangen altid minde mig om den person, jeg tænker på. Også selvom jeg ikke længere forbinder den med sorg og tårer. Nu er det et sjovt, sødt minde«.
Sangen der gav mig lyst til at synge: Alicia Keys ‘No One’
»Da jeg først hørte den, begyndte jeg bare at øve mig på at synge den. På et tidspunkt banker min mor på døren – og i den periode hørte jeg kun den her sang og ’Halo’ – og så siger hun: ’Bathsheba, tror du, du kan synge lidt lavere?’. Og jeg svarede: ’Nej mor, Alicia Keys og Beyoncé synger også sådan her, så det skal jeg også!’ Så stod jeg ellers og skreg for mine lungers fulde kraft. Det kickstartede det. I andet vers laver hun en frasering på ordet (when the rain is pouring, red.) ’down’. Jeg øvede mig på at synge det på den specifikke måde, og jeg må have været ni år gammel her. Den gav mig blod på tanden til også at udvikle min stemme, udfordre tonerne og variere det«.
En sang jeg forbinder med kærestesorger: Labrinth ‘Jealous’
»I’m jealous of the rain / that falls upon your skin / it’s closer than my hands have been«. Som kunstner har jeg altid gået sindssygt meget op i tekst, og jeg elsker, når jeg kan sætte billeder på det. Det er selve regnen, jeg misunder, at den får lov til at røre ved dig og ikke decideret en anden person. Det er bare heartbreak. Den sang har jeg hørt, når jeg har været knækket af den ene eller anden grund. Selv om teksten er til kærestesorg, er det lige så meget melodierne, den måde, det er sunget på. Musikken er bare generelt sørgmodig, og det synes jeg er smukt, for man kan bruge den, som man vil«.
Sangen der giver mig gåsehud hver gang: Alex Vargas ‘Wear Your Demons Out’
»Manden er et geni. Hans stemme er simpelthen out of this world. Det er sjældent, jeg bliver blæst bagover af andre mennesker, selv om der er mange, jeg synes er dygtige. Men jeg sidder tilbage med sådan en wow-følelse, hver gang jeg hører Alex Vargas. Det er lang tid siden, jeg først hørte nummeret, men jeg kan bare huske den her tekst, og der er bare én sætning, der giver mig gåsehud gang på gang: »Nothing really matters when you wanna die / but we’re breathing, keep breathing«.
Den bedste kærlighedssang nogensinde: Sam Smith ‘Too Good To Goodbyes’
»Det er en lidt atypisk og anderledes kærlighedssang. Jeg synes ofte, at de kærlighedssange, hvor man er virkelig forelsket i nogen bliver helt dybe, og så kan jeg ikke relatere så meget til det – fordi det er en følelse, jeg som sådan ikke er så meget i. Og det er især fordi, jeg går meget op i teksten. Men denne her handler om, at man aldrig rigtig helt åbner op og lader nogen komme ind. Det er en manglende kærlighed over for en selv, og om man fortjener at få kærlighed. Det er en fin, men også trist måde at skrive kærlighedssange på«.
En sang, hvis tekstunivers slår mig bagover: Tina Dickow ‘Friend In A Bar’
»Min mor introducerede mig til Tina Dickow. Den her sang er bare ren historiefortælling. Historien om den kvinde, hun har mødt på en bar, der fortæller, at hun er fuldstændig devoted til en mand. Han vil hende så bare ikke. Så går det op for hende i sidste ende, at hun taler om sig selv, og hun er bange for at være i det. Det er sådan, jeg har fortolket det. Jeg er bare amazed hele de tre minutter, og jeg bliver fuldstændig slugt ind i måden, hun skriver og fortæller en historie på«.
Sangen jeg sætter på, når jeg er ked af det: Dean Lewis ‘Don’t Hold Me’
»Don’t hold me, ’cause I am falling back down / and I wouldn’t want to see you hit the ground«. Det, at nogen ikke skal komme tæt på, fordi man føler sig ustabil, og man vil ikke se andre falde med én selv. Det er en barsk sandhed. Jeg fælder en tåre hver gang, jeg hører den. Det er en hårfin balancegang at være ærlig omkring de dårlige dage. Jeg bruger selv de dage på at lave musik, men det er svært at inkludere andre i de følelser. Det handler meget om, at man ikke vil være andres byrde. Jeg synes, det er sundt og vigtigt at huske på, at livet ikke er perfekt for nogen – det glemmer vi tit. Man prøver som sangskriver bare at give et så nuanceret billede af virkeligheden som muligt«.
Den nyeste tilføjelse til listen over mine all time-yndlingssange: Phil Collins ‘Another Day In Paradise’
»Nogle vil nok tænke: ‘Kendte hun ikke den i forvejen?’ Det er fuldstændig banalt af mig, at det er den, jeg har valgt, men den er bare så fed. Den giver mig også jule-vibes. Der er en lilletrommelyd, jeg bliver ved med at vende tilbage til, som er distorted på en eller anden nice måde. Jeg har bare optur over den, og den er blevet added, fordi jeg får det rart af at høre den. Den virker altid, når jeg sætter mig op på cyklen og skråler med på »another day in paradise!«.
En sang jeg også hører om 50 år: Frank Ocean ‘Swim Good’
»Allerede nu føler jeg, jeg har hørt den i 50 år. Jeg bliver aldrig træt af den. Jeg kan være så optaget af teksten og lytte med, men jeg kan også være fuldstændig ligeglad – og det er ret svært at være det, men jeg kan bare være i den sang på mange måder: Tænde stearinlys, lægge neglelak, hygge mig. Cykle, sidde i en bus og kigge ud ad vinduet og høre sangen. Den passer ind i enhver setting for mig. Desuden er Frank Ocean et pragteksempel på, at det kun handler om musikken. Han deler ikke ud af sig selv på samme måde som mange andre kunstnere. Det har jeg virkelig respekt for«.