Bliver sommerens musikfestivaler til noget? Her er, hvad vi ved

Der kan endnu nå at ske meget i kampen mod corona inden sommeren 2021, men hvor står vi lige nu i forhold til afviklingen af årets festivaler? Vi giver overblikket.
Bliver sommerens musikfestivaler til noget? Her er, hvad vi ved
Orange Scene på Roskilde Festival. (Foto: Kasper Månsson/Soundvenue)

Sommerfestivalerne kan synes langt væk midt i anden nedlukning med udsigt til flere forlængelser. For ikke at nævne de tilsyneladende uendelige coronamutationer, der viser deres grimme ansigt, og de forsinkede vaccineleverancer.

Ikke desto mindre går de danske festivaler målrettet efter at afvikle årets arrangementer. Men er det naivt at håbe på igen at stå foran de store musikscener med en øl i hånden og nyde musik i verdensklasse til sommer?

Selvom intet er sikkert endnu, har vi gjort et forsøg på at samle al den information, vi har om festivalerne lige nu.

Lovende vaccineplan – men holder den?

Det var en glædelig nyhed for de danske festivaler, da Sundhedsstyrelsen for et par uger siden kunne meddele, at hele den voksne del af den danske befolkning ville modtage andet vaccinestik inden den 27. juni – dagen inden Roskilde Festival begynder.

Der er dog sket en del siden, hvor særligt forsinkelser i leverancen af de to vacciner fra Pfizer og Moderna sår tvivl om, hvorvidt den ambitiøse vaccinationsplan vil blive forsinket. Men selv hvis stort set alle danskere er vaccineret inden den 27. juni, vil det så overhovedet være nok til, at vi kan samle 60.000 mennesker foran Orange Scene?

Til Jyllands-Posten fortæller professor i virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, at vaccinen fra Pfizer kun virker i 95 procent af tilfældene, mens der skal gå syv dage fra andet stik, før man kan være sikker på en virkning. Det vil sige, at hvis man samler 100.000 mennesker, vil 5000 stadig være i risiko. Det er endnu også uvist, om vaccinerede kan bære smitte videre.

Publikum på Roskilde Festival. (Foto: Sebastian Apel/Soundvenue)

For lidt over en måned siden udtalte Roskilde Festivals direktør, Signe Lopdrup, i DR’s podcast Genstart, at festivalen ikke ville kunne garantere en coronafri boble, men at det samtidig »ikke må ske«, at festivalen er årsag til coronadødsfald. Og det må jo umiddelbart siges at være utopisk at kunne garantere. Lopdrup understreger, at den endelige beslutning ligger hos sundhedsmyndighederne.

Og hvad så med alle de festivaler, der ligger inden den 27. juni som eksempelvis NorthSide, Tinderbox og Heartland?

Til Jyllands-Posten udtaler Randrup Thomsen: »Jeg har meget svært ved at se, at man kan afvikle store festivaler inden 27. juni. Det vil nok være for risikabelt. Men igen: Det afhænger af, hvor risikovillige vi er parat til at være som samfund«.

Hvilket leder os til…

Kan hurtigtests være en løsning?

… Hurtigtests! Testene, hvor man kan få resultatsvar inden for 15 minutter, blev for alvor taget i brug op til julen, og festivalerne satser stærkt på at kunne benytte sig af denne testform til sommer. På den måde kan man allerede ved indgangen opspore smitte, mens man eksempelvis også vil kunne blive testet på selve pladsen, hvis man oplever symptomer eller lignende.

Lyntestene er som bekendt mindre sikre end PCR-testene, men er blevet et vigtigt supplement i smitteopsporingsindsatsen i hele landet. Sommerfestivalerne har endnu ikke meldt ud, hvordan de regner med at benytte kviktest, men man kunne forestille sig, at man skal testes ved indgangen til festivalområdet – medmindre man kan fremvise et coronapas, der påviser antistoffer eller vaccination.

Brugen af kviktests har rejst bekymringer enkelte steder. Læge Rasmus Thomsen skrev i et debatindlæg i Politiken, at brugen af kviktests som adgangskrav kunne føre til en tredjebølge, idet testene i værste tilfælde kan vise falsk negativ i 50 procent af tilfældene. (Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i går foreløbige tal, der antyder, at kviktestene er pålidelige i 70 procent af tilfældene, men selv da er fejlmarginen betydelig).

Og da festivalerne samler folk fra alle dele af landet, kan de potentielt blive en supersprederbegivenhed af kaliber, hvis festivalgængere bærer smitten med sig hjem. Testene er altså langt fra en garanti for et smittefrit festivalområde.

Hvad med »coronapasset«?

De danske festivaler efterspørger lige nu et såkaldt »coronapas« – en digital løsning, der samler alle oplysninger om din coronahistorik, eksempelvis om du allerede har dannet antistoffer, er vaccineret eller hvornår du senest er blevet testet.

Hos festivalerne mener man, at et coronapas vil kunne bruges som et supplement i smitteopsporingen, idet man eksempelvis vil have ganske lav chance for smitte, hvis man allerede er vaccineret, eller har dannet antistoffer.

Sundhedsmyndighederne har indtil videre annonceret et såkaldt »vaccinepas«, der forventes udrullet i løbet af foråret, men her er altså kun tale om en printselvløsning, der udelukkende viser, om du har modtaget vaccinationen.

Der er altså lang vej fra en lap papir til festivalernes ønske om et højteknologisk coronapas – og kender man staten ret kan det tage lang tid at udvikle en bæredygtig digital løsning.

Hvordan ser det ud i udlandet?

Det ramte som et slag i ansigtet, da Glastonbury Festival i England annoncerede aflysningen af årets begivenhed grundet covid-19 i sidste uge. Det virkede som en sørgelig prognose for de andre store europæiske festivaler – herunder Roskilde, der har mange lighedstegn med den engelske mastodont:

Begge festivaler løber af stablen i slutningen af juni og samler langt over 100.000 gæster på et mindre udendørsareal, mens de begge booker nogle af verdens største kunstnernavne. En markant forskel er dog, at hvor Roskilde Festival kun bruger tre uger på at bygge festivalen op, starter Glastonbury arbejdet tre måneder forinden.

Og så er der selvfølgelig den store forskel i smitten i Danmark og England, hvor sidstnævnte er blevet et nyt epicenter for virussen i kølvandet på den britiske mutation.

Publikum til Glastonbury i 2019. (Foto: Ian Gavan/Getty Images)

Men hvis aflysningen af Glastonbury fremmanede bedemandsansigtet, er der grund til optimisme, hvis man kigger andre steder i verden. I New Zealand blev der for nyligt afholdt en koncert for over 20.000 publikummer – uden mundbind, afstand og andre corona-restriktioner. Landet, der er på størrelse med Danmark (men dog er begunstiget af at være en ø), har været ekstraordinært gode til at nedkæmpe smitten over de seneste måneder og har kunnet genåbne samfundet i stor stil.

Hvad med de internationale hovednavne?

Et helt andet spørgsmål er, hvordan internationale turnéer kommer til at se ud i 2021. Vil en kunstner som Kendrick Lamar eksempelvis krydse Atlanten, hvis han kun kan spille en håndfuld koncerter i Europa og ikke besøge samtlige lande grundet markante forskelle i smitten lande imellem?

Hvis de allerstørste navne udskyder eller aflyser deres verdensturnéer, kan det givetvis blive svært for festivalerne at komme i mål med deres program. Og vil artisterne, der kommer fra nær og fjern, overhovedet kunne rejse ind i Danmark til sommer?

Forhåbentlig er spilleglæden så stor hos musikerne, at de ikke har noget imod at afprøve nye turneformater. Folk som Nick Cave har dog allerede valgt at udskyde sin 2021-turné.

Så… Er der grund til optimisme?

Der er stadig lang vej, før vi for alvor tør tro på sommerfestivalerne. For selvom situationen unægtelig vil se mere positiv ud til sommer, hvor vi har årstiden med os og hvor en stor del af befolkningen formentlig er blevet vaccineret, er det på nuværende tidspunkt svært at forestille sig, at sundhedsmyndighederne vil risikere forsamlinger i størrelsesordenen 100.000+.

Og det er netop udfordringen for sommerfestivalerne, der har annonceret, at de er nødt til at køre med fuldt udtræk – eller slet ikke.

Men med nye landvindinger på nærmest ugentlig basis kan meget endnu nå at ske inden sommeren 2021.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af