Benjamin Hav er stadig en glimrende rapper – men på ‘Tesla’ begynder han at køre i ring
Jeg har hørt mange klage over, at Benjamin Havs musik bare er det samme om og om igen. Og jeg er ikke helt enig. Jo, ganske vist er der flows og lyriske strukturer, han genbruger, og specifikt med Benals 2018-album ‘Benjamin og Albert’ syntes jeg, at omkvæd-vers-omkvæd-strukturen blev lige lovlig rigid.
Men Benjamin Hav har også konstant udviklet sine evner som rapper – hør blot hans talrige Orgi-E-samarbejder og mærk, hvordan der med årene er mindre og mindre kløft mellem de to herrers leveringsevner. Og med et album som solodebuten ‘Spice Up Your Life’ (det første af to album i 2020) viste han, at han var mere end villig til at trække sin musik i nye retninger, både hvad gjaldt struktur og lyd.
Med Benjamin Havs nye og tredje soloalbum, ‘Tesla’, må jeg dog sige, at de negative røster lidt har fat i noget. Jovist, vi får for en gangs skyld ingen »før var der mørkt, nu’ der…«-linje, men når jeg lytter til hans flows, hans valg af beats og endda hans metaforer, klinger det meget af at være noget, jeg har hørt fra ham før.
Et eksempel: Når Hav på omkvædet til ‘Dine øjne siger goddag’ søger at skabe en fornemmelse af kærligt nærvær gennem et fokus på netop øjnene som kommunikationsmiddel og ved at bruge vendingen »dav« som referenceramme for menneskelig genkendelse, ender det med at føles som en sammenklaskning af metaforerne på de tidligere solosange ‘De siger dav’ og ‘Du har mine øjne’.
Albummet starter ellers så lovende. De første linjer er »Natten den var hård / jeg har ikke talt med Albert i et år / og det’ svært at finde rigtigt fodfæste, når det glade ender / hvis du spørger hvordan jeg har det, er vi stadig venner« – hvilket jo må være en klar reference til Albert, der udgjorde den anden halvdel af Benal.
Som lytter forventer jeg dermed lidt automatisk, at Benjamin Hav vil fortsætte med at dykke ned i, hvordan hans forhold til Albert er i kølvandet på solokarrieren. Er Albert mon i virkeligheden ‘Den dejligste boy’, der bliver refereret til på førstesinglen, der udgør albummets andet track?
Desværre er det tvivlsomt sådan, det hænger sammen. Selv hvis blot resten af åbningsnummeret i al hemmelighed skulle handle om Albert, er det smurt ind i så mange non sequiturs og kryptiske sammenligninger, at Hav reelt ikke får kommunikeret noget.
Og det er det, der præger alt for meget af albummet. Der er tit hentydninger til noget, der stikker lidt dybere, men vi kommer ikke rigtig derind. Hvilket vi jo ellers faktisk gjorde flere gange på ‘Spice Up Your Life’ og selv den mere ujævne efterfølger ‘Dit syge dyr’.
Hvis sangskrivningen var mere fokuseret, og produktionen ikke lød så meget af de mere strømlinede øjeblikke på de to forgængere, kunne Benjamin Hav ellers nok have spundet noget virkelig smukt ud af ‘Tesla’. For hvert eneste track har absolut nogle sprogblomster og guldkorn fra Havs side – jeg lo eksempelvis højlydt af linjen »Spiller pik og det lyder som en guitar« fra ‘Ta’ det roligt’.
Og der er nogle enkelte tracks, der virkelig rammer.
Posse cuttet ‘Velkommen’ – med besøg fra Orgi-E, Artigeardit og Carl Knast – er en solid magtdemonstration fra dansk hiphops elite, og trods den fjollede titel er ‘Solen er så grim, Claus’ faktisk et rigtig sårbart portræt af et parforhold og alle dets uperfektheder. Og så er ‘Den dejligste boy’ selvfølgelig en hiphouse-festbasker af den mest charmerende skuffe, der vel et eller andet sted også handler om kærlighed til det uperfekte.
Benjamin Hav er helt afgjort stadig en glimrende rapper. Og ‘Tesla’ har sine skarpe øjeblikke. Men for anden gang i streg skuffer han i albumformat.
Kort sagt:
På Benjamin Havs tredje album i eget navn er han ikke nær så vovet, som da han startede sin solokarriere. ‘Tesla’ har rigeligt med mindeværdige øjeblikke, både hvad gælder humor og alvor, men kun en håndfuld overordnet mindeværdige sange.